Annonce
Kerteminde

Udvalgsformand: - Stramme krav har sænket prisen på havnekajen i Kerteminde

Jesper Hempler (SF) undrer sig ikke over, at bygherrerne ikke stod i kø for at byde på Nordre Havnekaj, selvom det er topbeliggenhed lige ud til vandet. Arkivfoto
- Med de stramme rammer, vi har sat for byggeriet, går det ud over prisen, siger Jesper Hempler (SF). - Men vi har valgt kvalitetsløsningen.

Kerteminde: - Der er mange, der i øjeblikket lufter deres undren over, at der ikke var mange bud på at bygge på Nordre Havnekaj, og ovr, at prisen ikke blev højere. Men det er faktisk ikke så underligt, siger Jesper Hempler (SF).

- Vi har selv valgt at lægge ret skrappe krav for, hvordan byggeriet på Nordre Havnekaj skal se ud, og ret stramme rammer for, hvad man må og ikke må, og det går helt naturligt ud over prisen.

Han peger på, at man i Kerteminde - til forskel fra andre byers havnebyggerier - ikke bare kan bygge højt og/eller billigt og så tjene en masse penge på det.

- Vi har valgt at lægge vægt på kvalitet, blandt andet med udgangspunkt i Kulturarvsmasterplanen, og det har haft en pris.

Jesper Hempler peger på, at uanset, der ikke kom så mange penge ind for salg af den store byggegrund, så bliver det en god forretning alligevel.

- Vi ved fra Nyborgs erfaringer, at de nye skatteborgere, der bliver plads til på Nordre Havnekaj, vil give en øget skatteindtægt i omegnen af seks millioner kroner, og det er jo dog også en klat.

Annonce

Ingen til at betale kulturhus

Der har også været kritik af, at Nordre Havnekaj nu "privatiseres", fordi der kun bliver bygget boliger, men intet folkeligt eller offentligt.

- Jeg kan godt forstå ønskerne, der har været fremme om kulturhus og alt muligt andet. Men desværre har jeg ikke en eneste gang hørt et realistisk bud på, hvem der skal betale det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce