Annonce
Faaborg-Midtfyn

Udvalgsformand skeptisk overfor affald i farvede poser: - Vi skal huske den fynske kontekst

Kommunalbestyrelsesmøde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Søren Kristensen (V)Foto: Kim Rune
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Kristensen (V) er ikke helt begejstret for affald i farvede poser. Den affaldsordning, som Faaborg-Midtfyn skal have, skal læne sig op ad nabokommunernes, lyder det.

Faaborg-Midtfyn: Den affaldsordning, som Faaborg-Midtfyn skal have, skal læne sig op ad nabokommunernes.

Det mener formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Kristensen (V). Derfor ligger den svenske model med farvede skraldeposer heller ikke lige til højrebenet.

- Jeg afviser ikke, at det kan være en god og spændende måde at gøre det på, men det er ikke noget, vi har været omkring, siger udvalgsformanden, der også kalder det "et gevaldigt spring", hvis man skulle ændre konceptet nu.

I Faaborg-Midtfyn er en ny affaldsordning nemlig godt på vej igennem det politiske system. En ordning, som betyder, at borgerne får to skraldespande med i alt fire kamre; ét til madaffald, ét til restaffald, ét til glas og metal samt ét til pap og papir.

Men på den anden side af Øresund sorterer de nogle steder affald på en helt anden måde. Her skal borgerne sortere affaldet i kulørte poser, som kan ryge i den samme skraldespand. Først senere, på et anlæg, sorteres poserne efter farve, så affaldet ender det rigtige sted og kan genanvendes.

- For nogle husstande kan det måske være en fordel, og for andre kan den anden ordning være bedre, konstaterer Søren Kristensen.

Han mener dog, at den kommende faaborg-midtfynske ordning bør læne sig op ad øvrige fynske affaldsordninger.

- Vi skal huske den fynske kontekst og tænke på, at der er flere andre fynske kommuner, der har den ordning, som vi påtænker. Hvis vi på Fyn skal have - og det tror jeg og håber på - et fælles sorteringsanlæg til restaffaldet, så er det en fordel, at vi gør det på nogenlunde samme måde, påpeger Søren Kristensen.

Han opfordrer dog folk til at komme med høringssvar.

- Man kan skrive ind og foreslå, at vi skal kigge i den retning. Og så vil vi selvfølgelig tage en snak om, hvorvidt det er en løsning, der er mere attraktiv, siger han.

Høringsperioden udløber 26. januar.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce