Annonce
Assens

Udvalgsformand om manglende SFO: - Vi er meget pressede økonomisk i kommunen

Mogens Mulle Johansen (SF), formand for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune. Foto: Michael Nørgaard
Poul-Erik Svendsen, leder af Aarupskolen, ville gerne kunne sørge for en SFO til børnene i skolens helhedsafdeling. Mogens Mulle Johansen (SF), formand for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune, kan dog ikke garantere, at kommunen kan finde penge til det.

Aarup: Ifølge Poul-Erik Svendsen, som er leder på Aarupskolen, er det forståeligt, at forældre efterspørger en SFO til deres børn i helhedsafdelingen. Han understreger, at skolen gerne vil sørge for en SFO til, hvis den kan få midler til det.

- Det vil vi godt, men det er jo en dialog, vi skal have med det politiske og forvaltningen. Vores faglige tilgang er, at de her børn, som er børn med udfordringer, ikke bare kan gå ind den almindelige SFO, så enten skal der laves en særskilt SFO for dem, eller også skal der være nogle pædagoger i helhedstilbuddet, som så er med dem i den almindelige SFO, siger skolelederen.

Han forklarer, at han allerede har meddelt forvaltningen, at flere forældre har et ønske om at få en SFO.

- Det har vi gjort for lang tid siden, så det er der, den ligger, siger han.

Esben Krægpøth, som er leder af Dagtilbud og Skole i Assens Kommune, fortæller, at kommunen i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for at få en SFO til Aarupskolens helhedsafdeling.

- Det har vi været ved i et stykke tid, og vi har haft møde om det forleden dag, men det er en budgetmæssig sag, for det koster nogle penge, siger han.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

- Vi skal gøre det meget bedre

Men hvorfor har det taget så lang tid?

- Det er jo, fordi det ikke er et tilbud, der har været ved Helhedsskolen i de år, den har eksisteret. Men når der kommer flere henvendelser, sætter vi arbejdet i gang, siger Esben Krægpøth, der ikke har kendt til, at der ifølge forælderen Henriette Bakmann har været visse pasningsmuligheder på Flemløse Helhedsskole. Det fortæller hun torsdag i Fyens Stiftstidende.

Mogens Mulle Johansen (SF), som er formand for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune, fortæller, at udvalget vil se på, om der kan findes midler til en SFO, når der ligger et forslag på bordet.

- Men jeg kan ikke sidde her og garantere, hvad vi gør, for vi er meget pressede økonomisk i kommunen, siger han.

Men derfor kan du vel godt fortælle, hvad din holdning er til det?

- Min holdning er, at vi skal gøre det meget bedre, end vi gør for børnene i Assens Kommune, men det kan vi ikke på grund af manglende penge.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce