Annonce
Nordfyn

Udvalgsformand om bundplacering i Naturkapitalindeks: - Det er en forventelig placering

- Fakta er, at vi er en landbrugskommune med få virkelig gode naturområder, og en korn- eller majsmark er bare ikke særlig artsrig, og derfor kommer vi ikke særligt højt op på listen. Mark er ikke natur. Det er kultur, nødvendig og vigtig kultur, men stadig kultur. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Nordfyns Kommunes brandingsstrategi Fri.Luft.Liv peger på, at naturen er i den nordfynske DNA, men samtidig får kommunen en bundplacering i Naturkapitalindekset. Som landbrugskommune er det forventeligt, mener udvalgsformand.

Nordfyn: - Ja, der er plads til forbedring, lyder svaret fra formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm (K), da han forholder sig til den score, som den nordfynske natur får i Naturkapitalindekset, der er udregnet af forskere fra Aarhus Universitet.

Han mener, at det er forventeligt, at kommunen - ligesom resten af de fynske kommuner - ligger lavt rangeret i Naturkapitalindekset.

- Et eller andet sted er det jo forventeligt, at vi kommer så langt ned, fordi vi har så meget dyrket landbrugsjord. Men det betyder ikke, at vi ikke skal arbejde med natur, og der er masser at gøre. Det vigtigste, og det, der også kendetegner vores naturpolitik, det er at arbejde med de mest sårbare og beskyttede områder. Ikke mindst Natur2000-områder og LIFE-områder.

Annonce

Screening af arealer

Skal kommunen leve op til sin højtprofilerede brandingstrategi Fri.Luft.Liv og devisen "Naturen er det nordfynske DNA", som naturfredningsforeningens lokale formand Leo Jensen påpeger, så er kommunen "nødt til at begynde at kigge på, at større områder skal stilles til rådighed". Det arbejde er man også i gang med, siger Anders Thingholm.

- Vi arbejder rigtig meget med vådområder og har været igennem en ny screening af lavbundsarealerne sidste år, som skal i seks måneders høring. Det er det, der skal være med til at øge indsatsen i forhold til de mest potentielle vådområder, fortæller han.

Flere sammenhængende naturområder til lands og ved vandet kan både danne ramme for flere og bedre friluftsoplevelser og en artsrig flora og fauna.


Et eller andet sted er det jo forventeligt, at vi kommer så langt ned, fordi vi har så meget dyrket jord, altså landbrugsarealer. Men det betyder ikke, at vi ikke skal arbejde med natur, og der er masser at gøre.

Anders Thingholm (K), udvalgsformand


Anders Thingholm understreger, at biodiversitet er et af de bærende steder i kommunens naturpolitik, og at man for eksempel udlagde 200 kilometer vejrabat til naturgræs sidste år. Derudover arbejder man på at få flere midler til genopretning og understøttelse af naturområder som del af Naturpark-ordningen under Friluftsrådet.

Annonce

Langsommelig proces

Direkte adspurgt mener Anders Thingholm ikke, at kommunen har været sent ude i forhold til at ride med på det store fokus, der over en bred kam har været på biodiversitet i senere år.

- Arbejdet med vådområder er bare en langsom, langsom proces, der baserer sig på frivillighed fra lodsejere. Når det baserer sig på frivillighed, er det et rigtig svært stykke arbejde. Jeg oplever egentlig, at der er mange lodsejere, der rigtig gerne vil sætte deres arealer i spil til vådområder. Men der kan jo være nogle områder, hvor der måske er syv lodsejere, og hvis der så er én af dem, der ikke vil være med, så falder hele projektet, og det er jo den udfordring, vi nogle gange står i.

Status i marts måned er, at der er givet tilsagn til fire projekter ved Kulemosen, Skovmøllen, Tværskovmølle Å v. Rue og Tværskovmølle Å nedstrøms Gungemosen, imens der afventes svar på Lumby Strand og Øksenplet. I projekterne Kulemosen og Skovmøllen er Landbrugsstyrelsen stadig i gang med at forhandle med lodsejerne, oplyser Anders Thingholm.

https://fyens.dk/artikel/200-kilometer-vild-natur-nyt-projekt-i-gang-p%C3%A5-nordfyn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce