Annonce
Kerteminde

Udvalgsformand kan ikke blåstemple regnskabsresultat: - Det er svært at være tilfreds

Budgettet for 2020 holder, hvis udvalget får en tillægsbevilling, siger Hans Luunbjerg. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Budgettet for kultur- og fritidsudvalget kommer ikke til at passe, og det er formand, Hans Luunbjerg, ikke tilfreds med.

Kerteminde: Én million kroner. Så meget overstiger kultur- og fritidsudvalget deres budget for 2019. En million, der primært skyldes Kerteminde Sport og Fritid, hvor man ikke har fået fuld valuta for reduktionen af medarbejdere endnu.

- Der er en opsigelsesperiode på de medarbejdere i Kerteminde Sport og Fritid, som vi afskedigede. Man regnede med fuld reduktion, men det har vi ikke fået, siger formand for kultur- og fritidsudvalget, Hans Luunbjerg (V).

Han er ikke tilfreds med, at pengene ikke kommer til at passe.

- Det er svært at være tilfreds, når man er bagefter det budget, man har lagt.

Annonce

Har anmodet om tillægsbevilling

Hans Luunbjerg siger, at man først og fremmest har prøvet at finde midlerne indenfor udvalgets egne rammer, men at det bliver svært. Derfor har udvalget bedt om hjælp.

- Vi har anmodet om en tillægsbevilling, så vi kan overholde budgettet for næste år.

Med en tillægsbevilling lægger Hans Luunbjerg hovedet på blokken.

- Hvis vi får bevillingen, så kommer vi til at overholde budgettet for 2020.

Men glæderne bliver ikke taget på forskud.

- Jeg venter i spænding til på onsdag. Det har før givet problemer med en tillægsbevilling, men mon ikke det går denne gang.

- Gives den ikke, må vi selv i udvalget finde de penge, som vi er bagud. Det er alternativet, men det har historisk set været vanskeligt.

På en tabel bruger Kerteminde Kommune færre penge på kultur og fritid per indbygger end resten af landet og Fyn.

- Det ville da være rart, hvis der blev sat lidt flere penge af til kultur og fritid i budgetforhandlingerne. Jeg argumenterede for at fjerne besparelsen på et procent på området, fordi der i forvejen ikke er afsat mange penge, og de penge gør en stor forskel, siger Hans Luunbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce