Annonce
Faaborg-Midtfyn

Udvalgsformand fordrejer sandheden

Louise Vilsbøl, formand for forældrebestyrelsen i Børneområde Nord. Foto: Kim Rune

Lørdag fortalte Fyens Stiftstidende historien om, at der på grund af stigende børnetal åbner et nyt børnehus dér, hvor Børnehaven Motorikken lå indtil for tre år siden. Fordi der er for mange børn i Bøgehaven, betyder åbningen af det nye børnehus tvangsflytning af børn fra Bøgehaven til Klatretræet.

Det kan kun lade sig gøre, fordi det nye børnehus åbner som en underafdeling af Bøgehaven og ikke et tredje børnehus i Børneområde Nord. Det er vi forældre vrede over, og formanden for Opvækst- og Læringsudvalget, Kim Aas Christensen (S), fik lov til at svare på vores kritik, men han fordrejer sandheden, når det kommer til et par punkter:

1. Børnehaven skulle ikke have en ny leder, fordi den åbnede som selvstændigt børnehus. Bøgehaven og Nøddehøj udgør Børneområde Nord og er under samme ledelse, men hver sit hus. Klatretræet åbner som en underafdeling af Bøgehaven (i praksis en ”stue”, bare to kilometer væk) for, at man uden videre kan flytte børn. Klatretræet havde været dyrere at åbne som selvstændigt hus, fordi man så skulle dække åbningstiden økonomisk, selv om der kun var 13 børn og ikke bare kunne kaste børn rundt fra den ene børnehave til den anden, fordi man tænker kroner og øre i stedet for barnet i centrum. For Kim Aas Christensen og Faaborg-Midtfyn Kommune er der endnu en belejlig sidegevinst ved denne konstellation. Nemlig at Bøgehavens ledelse frem for kommunens pladsanvisning står med ansvaret for visitationen.

2. Vi har som forældre først fået at vide, at tvangsflytning af børn kunne komme på tale, efter beslutningen om at genåbne Motorikken blev vedtaget og skulle til at effektueres. Det kom meget bag på os, og vi har kæmpet hen mod frivillige flytninger lige siden.

3. I den her situation er det ikke barnet i centrum, at tvangsflytte børn. Det handler ikke om, hvad der er bedst for barnet, når man river det ud af dets vante omgivelser og relationer. Det handler udelukkende om, at kassen er tom.

Det er politikernes skyld, at vi står i den her situation - dels fordi det var dem, der i sin tid lukkede Motorikken, men endnu vigtigere, det var dem, der trak i land med pavillonløsningen, som ellers var vedtaget i efteråret. Den blev for dyr, genåbningen af Motorikken er billigere, og det har forsinket processen med et halvt år. Derfor er der nu for mange børn i Bøgehaven. Vi har hele tiden meldt ud, at der i foråret ville være for mange børn, men politikerne har ikke evnet at løse problemet, og nu skal børnene lide. Det er ikke god børnepolitik, og sådan bliver vi ikke fremtidens forstad.

Der blev sparet mere end tre millioner kroner på at vælge den her løsning fremfor en pavillon, det bakkede vi i forældrebestyrelsen op om. Derfor håber vi også på politisk opbakning til, at det bliver en ordentlig løsning. Det har vi ikke fået endnu. Vi har fået 95.000 til at starte børnehuset op, hvilket både skal dække indkøb af it-udstyr, legetøj, møbler og renovation af køkkenet. Derudover ses børn tilsyneladende som et møbel, der bare kan flyttes. Vi vil gerne have økonomisk rygdækning til at køre børnehuset med de nuværende tilmeldte og så løbende fylde op, så alle indskrevne uden søskende i Bøgehaven/Nøddehøj visiteres til Klatretræet efter 1. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce