Annonce
Odense

Udvalg undlader at tage stilling til kulturdel i Vollsmoseplanen

Anders W. Berthelsen (S): - Det er et år for tideligt at snakke om finansiering af kulturdelen i Vollsmose. Arkivfoto:
For en måned siden satte Odense Byråd Vollsmoseplanen i gang, men tirsdag valgte Socialdemokratiet og Konservative at skubbe drøftelserne af bydelens kommende kulturløft. Partierne mener, at punktet er sat på dagsordenen et år for tidligt.

At skyde penge i Vollsmoses kulturliv er en del af Den Sidste Vollsmoseplan, som Odense Byråd vedtog i september 2019.

Men at der allerede nu skal ligge en færdig køreplan for, hvordan bydelens kommende kulturliv skal se ud, kunne partierne i By-og Kulturudvalget ikke enes om. Ifølge afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen var forvaltningen "bibragt den forståelse, at alle stående udvalg skulle have en sag på deres dagsorden omkring deres indsatser i Vollsmose inden tirsdag".

Udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S) lægger ikke skjul på, at han ikke mener, punktet skulle have været på:

- Det er et år for tidligt at snakke om finansiering af kulturdelen i Vollsmose, og det er mig en gåde, hvorfor rådmanden Jane Jegind (V) har udsendt en dagsorden med en sag og finansiering, som ingen ønsker, og som helt unødvendigt har skabt uro og bekymring hos blandt andet byens amatørorkestre.

- Timingen i forhold til kommende investorer er forkert, for investorerne skal netop kunne få indflydelse på udviklingen af kulturdelen i bydelen. Den skal vi ikke allerede nu lægge os fast på, siger han.

Annonce

Første års fokus

Enhedslisten og Venstre med rådmand Jane Jegind i spidsen talte derimod for det modsatte synspunkt: At netop kultur- og fritidsaktiviteter kan være med til at tiltrække investorer til området. Og selv om forslaget, der var lagt frem til vedtagelse på udvalgsmødet, blev skudt til vægs, opgiver Jane Jegind ikke at se det taget med i de forestående budgetforhandlinger.

- Selv om vi ikke længere er med, er Enhedslisten der jo. Og jeg skal da ikke kunne sige, om partiet vælger at tage noget med til budgetforhandlingerne, sagde hun.

Det lykkedes ikke at få fat i Enhedslistens udvalgsmedlem Søren Freisleben for en kommentar til det ønske.

Ifølge stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen, der har bedt de enkelte forvaltninger bringe deres faglighed ind i Vollsmose-planen, er det meningen, at fokus i det første år skal være på det lovpligtige, investortiltrækning og beskæftigelse.

- Det er derfor den enkelte forvaltning og det enkelte udvalgs afgørelse, om og hvordan de i givet fald kan understøtte det første års fokus, svarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce