Annonce
Kerteminde

Udvalg sløjfer elevernes skiture: Målløs elevrådsformand starter underskriftindsamling

Thea Vestergaard går i 9.klasse på Langeskov Skole, hvor hun er elevrådsformand. Hun kæmper lige nu en kamp for, at eleverne også i fremtiden vil kunne komme på rejser med skolen. Privatfoto
Det vil være en fejl at fjerne elever på Langeskov Skoles mulighed for at tage på eksempelvis skitur, mener elevrådsformand Thea Vestergaard, der vil kæmpe for, at elever på skolen også i fremtiden vil komme på den slags ture.

Langeskov: En gruppe af elever fra 7.-9. klasse på Langeskov Skole er i fuld gang med at forberede sig til deres skitur til Østrig med deres valghold i idræt.

Hvis det står til S, SF og Enhedslisten, bliver de den sidste gruppe af elever på Langeskov Skole, der får fornøjelsen.

Det vil dog være en fejl, mener Thea Vestergaard, der er elevrådsformand på Langeskov Skole.

Hun vil kæmpe for, at fremtidige elever også vil have muligheden, som hun selv fik så meget ud af både socialt og læringsmæssigt.

- Jeg blev målløs på en måde. Det var ikke noget, som nogen havde set komme, da der aldrig har været et problem med det. Så det kom lidt pludseligt.

- Mange misforstår turen og tror, at det er en ferie, men det er overhovedet ikke en ferie. Vi lærer, hvilke muskelgrupper man bruger, hvordan man tager hensyn til sine medmennesker på en pist. Hvis man vil købe noget, lærer man at bruge sit tyske sprog, da de i Østrig oftest ikke er gode til engelsk, forklarer Thea Vestergaard.

For at vise politikerne, at der er utilfredshed med beslutningen, vil hun indsamle underskrifter elektronisk og gå på gaden og indsamle underskrifter.

Annonce

Hjælp til egenbetaling

Et af argumenterne for at afskaffe ordningen har været, at der skal være lige muligheder for alle elever i at deltage i undervisningen, og det er der ikke, når eleverne eksempelvis skal betale 3800 kroner for at komme med på en skitur som en del af undervisningen.

Udfordringen vil Thea Vestergaard også kæmpe for at løse.

- Hvis jeg får nok underskrifter, eller jeg på anden vis får muligheden, vil jeg tage rundt til virksomheder og foreslå, at man starter en fond, som elever kan søge, hvis de ikke har råd til at tage med på en tur, lyder det fra Thea Vestergaard.

En rejse til Østrig kan nemlig noget socialt, som kommer fællesskabet til gavn, forklarer Thea Vestergaard.

- Jeg var selv afsted på turen uden nogen af mine gode venner. Når man kommer derhen, er det alle, som taler med alle. Der er ikke den der normale popularitetsbarriere eller det sædvanlige hierarki. Der opstår nye bånd og venskaber, og man lærer folk at kende på en helt anden måde.

- Du lærer så meget, også som person. Det er vigtigt, at skolen ikke kun lærer os at regne og skrive som nogle arbejdsrobotter, men at skolen også udvikler os som mennesker, som sådan en tur kan gøre, siger elevrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce