Annonce
Kerteminde

Udvalg siger "ja, måske" til kunstgræsbane i Kerteminde

I Kerteminde Boldklub dyrker man bredden og hylder eliten. Det er således meningen, at en kunstgræsbane skal komme alle spillere i klubben til gode. Arkivfoto: Helle Kryger
Udvalg ser positivt på mulig kunstgræsbane, men mangler klarhed over detaljer.

Kerteminde: Hvad skal den koste, og hvor skal den ligge?

Det er de to spørgsmål, kultur- og fritidsudvalget i Kerteminde Kommune mangler at få svar på, før det kan give sin endelige godkendelse til Kerteminde Boldklubs ønske om at få anlagt en kunstgræsbane.

Det fortæller formand for kultur- og fritidsudvalget, Hans Luunbjerg (V), efter, at det holdt møde mandag.

- Vi ser med velvilje på boldklubbens ønske, men vi mangler helt grundlæggende at få at vide, hvor klubben mener, at banen skal placeres, og hvordan den skal finansieres. Hvis det er meningen, at andre klubber også skal kunne benytte den, vil det være en god ide, hvis klubberne sætter sig sammen og finder svar på de spørgsmål, før vi kan komme videre, siger Hans Luunbjerg.

Formand i Kerteminde Boldklub Steen Jensen har selvfølgelig gjort sig nogle overvejelser om svarene på de spørgsmål.

- Vores udgangspunkt er, at banen skal være for ungdommen og bredden. Det vil være et anlæg, der bør bruges af så mange interessenter som mulig. Ideen er jo, at en kunstgræsbane forlænger sæsonen, og det betyder, at gamle fjolser som mig samt børn og unge vil kunne spille året rundt. Hvis andre klubber kan bruge den, vil det være et aktiv for hele kommunen, siger Steen Jensen.

Annonce

Spar penge på vedligeholdelsen

I forhold til finansieringen håber Steen Jensen selvfølgelig, at kommunen vil spytte lidt i kassen, men derudover forestiller han sig, at lokale kræfter i for eksempel erhvervslivet vil støtte projektet. Kerteminde Boldklub har også et forslag til, hvordan den kan være med til at holde omkostningerne nede.

- Vi vil selvfølgelig bidrage med alt, hvad vi magter. En del af finansieringen kunne også komme fra vedligeholdelsen af banen på den måde, at det skulle være vores opgave at stå for vedligeholdensen og ikke kommunen. Vi ved fra andre klubber, at det koster mellem 50-70.000 kroner at vedligeholde banen om året. Der skal fejes, lægges sand eller granolat og den slags. Det kunne klubbens frivillige stå for. Det har man haft held med andre steder, siger Steen Jensen.

Hvis alt går efter planen, håber Steen Jensen, at Kerteminde Boldklub vil kunne tage kunstgræsbanen i brug i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];