Annonce
Underholdning

Udtrykket er småt og 'Alice i Eventyrland'-agtigt i 'Traktor - folkets poesi', som blander nycirkus, erindringer, musik og drømme.

Så enkelt og så magisk. Den dansk-norske cellist Live Johansson spiller duet med sin egen skygge. Foto: Rico Feldfoss
Udtrykket er bevidst småt og "Alice i Eventyrland"-agtigt i "Traktor - folkets poesi", som blander nycirkus, bevægelse, erindringer, musik og drømme.
Annonce

Ord på snor, mennesker i reb fra loftet, usynlige kæder af erindringer og musik, der binder sløjfe på det hele.

Med "Traktor - folkets poesi" fortsætter Tine Louise Kortermand sin udforskning af performance-genren. Ikke i en rabiat, provokerende eller selvudstillende form, men som en stemningsforstøver, en scenisk katalysator for almindelige menneskers historier og tanker.

Selv om armbevægelserne er store, er udtrykket bevidst småt, humoristisk og genbrugsinspireret. Det spektakulære ligger ikke i det pompøse, men "Alice i eventyrland"-agtigt i en sort silhuet, et skyggespil eller en melodistump, man kender, men aldrig før har hørt.

Om "Traktor - folkets poesi"

"Traktor -folkets poesi"

Fire stjerner

Nordic Performance Art: "Traktor - Folkets poesi", musikteater & nycirkus.

Højhallen, Polymeren, Årslev. Sidste dag torsdag 11. juni.

Tekstforfatter og scenograf: Tine Louise Kortermand.

Tekstforfatter: Maria Lilja Thrastardottir.

Musik: Live Johansson, Nikolaj Kornerup og Tine Louise Kortermand.

Lysdesign og lydteknik: Jens Hansen

Medvirkende:

Mira Leonard og Esmeralda Nikolajeff, trapezduo.

Live Johansson, cellist.

Nicolai Kornerup, accordeonist, tangentspiller og elektromusiker.

Tine Louise Kortermand: Sanger og komponist.

Sophia, Rosalina, Chanel, Ann-Sofie og Filippa fra Den Kongelige Balletskole i Odense - på video.

Annonce

Udklippede bogstaver

Tine Louise Kortermand har kørt rundt på Fyn i en guldtraktor pyntet med diamanter af glas og indsamlet historier fra mennesker, der ellers sjældent kommer til orde.

Hun siger selv, at hun har "gravet folkets poesi op af den fede muld".

Nu hænger en masse af ordene til tørre over vores hoveder og langs væggene i en nedlagt fabrikshal i Årslev.

Farvestrålende ark, hvor tomme huller efter udklippede bogstaver former smukke, sære, sjove og uforståelige ord. Trøsteven. Spirrevip-jumper. Dukkekop med kat på. Sommersne. Pigefis. Samahtak. Vingesus. Dansemus.

Annonce

Evig bænkevarmer

Ordene er med til at forme en forestilling renset for programerklæringer og hadske ytringer lånt fra kommentarsporet på Nationen eller Facebook. Umiddelbare indfald, barndomsminder, familietragedier og flygtige sanseindtryk formet som sætningskorte udsagn, monologer og sange udgør handlingen.

Stærke beretninger fra pigen, der også efter brorens selvmord er usynlig for forældrene, og fra bænkevarmeren, der elsker at danse og venter et helt liv på at blive budt op.

Men det er kroppenes bevægelser og billederne, de danner, som bider sig fast - og enkelte gange slår fra sig. Helt uventet i en helstøbt video, en djævelsk danse macabre, hvor fem balletpiger bliver blæst op til flere meter høje, hævnende skeletter.

I traditionelt cirkus er trapezen hejst op under teltkuplen, så kun gyset for alvor betager. Det her er nycirkus, og de to, kvindelige akrobater hænger så tæt ved jorden, at vi kan se deres grænseløse tillid til hinanden, vi kan høre hvert et åndedrag og lyden af deres arme og ben, der låser sig fast i hinanden.

Og så er trapezen kun et poetisk bi-instrument, for akrobaterne synger, siger replikker og bevæger nærmest som ved trolddom handlingen og en uophørligt cellospillende Live Johansson fysisk rundt i rummet.

Sære, sjove og smukke ord er både indholdet og scenografien i "Traktor - folkets poesi". Fra venstre cellisten Live Johansson og trapezduoen Mira Leonard og Esmeralda Nikolajeff. Foto: Rico Feldfoss
Annonce

Ny højskolesang

Mindre vellykket er publikums entré, hvor vi i en mørklagt gang skal lyse tørresnors-ordene op med lygterne i vores mobiltelefoner, men pladsen er for trang og tiden så klemt, at det bliver for kaotisk.

En indlagt diskoteksscene er unødvendigt fyld. Og lige så sympatisk det er, at alle gør alt, lige så forstyrrende er det, når budskaber går tabt, fordi flere af de medvirkende ikke er vant til at sige replikker.

Men det lykkes perfekt for Tine Louise Kortermand at skabe den rette indre dynamik ved konstant at skifte mellem at bevare og ændre rytme - både i musik og fortælletempo.

"Traktor - folkets poesi" er ikke skabt for at ændre verden, men forestillingen er ordmagi, drømmepust og en stedvis rørende tankefantasi spundet af vidnesbyrd fra ellers umælende stemmer.

Og finalenummeret er en frydefuld, lille højskolesang - en morgensang om livets dis.

Tine Louise Kortermand - i terner, flæser, fløjl og guld - optræder som inkarnationen af en gøglerdronning eller opråberen på en markedsplads. Foto: Rico Feldfoss
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce