Annonce
Nyborg

Udspionerede ansatte: Betaler bod på 70.000 kroner

En it-konsulent, der udspionerede to ansatte på 4Kløverskolen i Ørbæk, koster nu Nyborg Kommune en bod på 70.000 kroner.Foto: Martin Ravn
Nyborg Kommune erkender, at det var forkert at sende it-konsulent ud på 4Kløverskolen i Ørbæk med et skjult kamera.

Nyborg: Et år efter, en it-konsulent mødte op på 4Kløverskolen i Ørbæk med et skjult kamera, har den såkaldte it-skandale i Nyborg Kommune fundet en afslutning.

Efter et langstrakt forhandlingsforløb har Nyborg Kommune aflagt fuld tilståelse og erklæret sig parat til at betale en bod på 70.000 kroner.

Det fremgår af et forlig, der afslutter den faglige strid om udspioneringen af skoleleder Palle Graae Nielsen og skolesekretær Lone Nellemann Ølgaard.

Ifølge forliget, der ud af de to berørte ansatte er underskrevet af Nyborg Kommune, KL, Lærernes Centralorganisation, Skolelederforeningen, HK Kommunal og de faglige organisationers Forhandlingsfællesskabet, erkender Nyborg Kommune, at "datasikkerhedsundersøgelsen har haft et ekstraordinært og uheldigt forløb".

Samtidig er parterne enige om, at der ikke kan rejses yderligere krav i forbindelse med sagen, hvor reglerne i en særlig aftale om, hvordan og hvornår kommunerne må kontrollere de ansattes arbejde, er overtrådt.

Annonce

Lokkede ansatte i it-fælde

Sagen om udspioneringen af de ansatte på 4Kløverskolen kom først til offentlighedens kendskab i januar i år.

Men det var helt tilbage i november sidste år, en it-konsulent fra et sikkerhedsfirma, Nyborg Kommune havde bestilt til opgaven, forsøgte at lokke de ansatte på 4Kløverskolen i en fælde, der skulle få dem til at bryde kommunes retningslinjer for it-sikkerheden.

Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Lars Svenningsen, er tilfreds med, at sagen nu er lukket.

- Vi anerkender, at de skjulte videooptagelser, der blev foretaget uden at varsle medarbejderne, var et brud på aftalen om kontrolforanstaltninger. Det var den forkerte måde at gøre det på, siger Lars Svenningsen.

Skoleleder Palle Graae Nielsen er også glad for, at sagen nu omsider er afsluttet.

- Jeg er glad for, at kommunen erkender, at det, der foregik, var forkert. Men jeg undrer mig over sagens lange forløb. Den kunne have været afsluttet i november sidste år, siger Palle Graae Nielsen, der ligesom skolesekretær Lone Nellemann Ølgaard personligt har været dybt berørt af sagen.

Boden på 70.000 kroner tilfalder i øvrigt formelt de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce