Annonce
Odense

Udskældt it-system droppet: Odense Kommune trækker stikket til En Plan

En Plan er uoverskueligt og giver ikke et overblik over, hvilke indsatser, der er sat i gang for borgerne. Odense Kommune har nu valgt at drope systemet, som kommunen selv har udviklet siden 2015. Foto: Christian Nordholt
Ældre- og Handicapforvaltningen har valgt at droppe it-systemet En Plan, som bliver brugt til at dokumentere de indsatser, kommunen har sat i værk for borgere, der modtager pleje eller anden hjælp fra kommunen.

Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har valgt at udfase det store it-system kaldet En Plan, der bliver brugt til at dokumentere kommunens indsatser for de borgere, der modtager pleje eller anden hjælp fra forvaltningen.

Beslutningen er kommunikeret ud til Ældre- og Handicapforvaltningens over 4000 medarbejdere onsdag morgen, og mange vil formentlig drage et lettelsens suk i den anledning, for systemet har været udskældt, siden det blev indført i 2015.

Det er Odense Kommune selv, der har udviklet En Plan, og det har fra starten været meningen, at det skulle udvikles hen ad vejen.

En Plan bliver brugt af alle medarbejdere, der er ansat i plejen eller på en af kommunens plejecentre og døgninstitutioner. Det vil sige, at mange tusinde medarbejdere ansat i Ældre- og Handicapforvaltningen har haft det i hænderne hver dag.

Disse mange tusind medarbejdere kan nu se frem til et år, hvor et nyt stort it-system skal rulles ud i forvaltningen. 12.500 borgere har aktuelt deres oplysninger i systemet, men det er kommunens ambition, at de ikke vil mærke noget til skiftet.

Annonce

En Plan

En Plan er udviklet af Odense Kommunes egne folk, og har været under udvikling siden 2015.

Odense Kommune valgte på det tidspunkt selv at "bygge" et digitalt journalsystem, fordi man ikke kunne findet et system på markedet, der passede til behovet.

Meningen med journalsystemet er - som navnet antyder - at alle informationer og beskeder omkring en borger og kommunikationen imellem fagpersoner skal foregå på denne digitale platform.

Det har vist sig at være for dyrt og for teknisk svært at tilpasse En Plan andre systemer, og derfor er det besluttet, at En Plan udfases og erstattes af et andet system udviklet eksterne. Hvilket er endnu ikke på plads.

For dyrt

En Plan har gennem årene mødt en del kritik fra medarbejderne, der blandt andet har fremført, at det er uoverskueligt, og at det ikke har kunnet erstatte andre systemer, som medarbejderne fortsat skulle arbejde i sideløbende. Samtidig har det ført til frustrationer, at systemet hele tiden har været under udvikling, og derfor har ændret sig med tiden.

Det er dog ikke kritikken, der har fået Odense Kommune til at droppe En Plan, siger stabschef i Ældre- og Handicapforvaltningen Rene Lorenz. Det handler i højere grad om ressourcer og teknik, siger han:

- Vi udfaser En Plan, fordi vi kan se, at de ressourcer, vi skulle investere i at få systemet udviklet yderligere, så vi kunne lukke ned for et andet underlæggende system, simpelthen overstiger, hvad det vil koste at købe et nyt system. Samtidig vil et nyt system øge sikkerheden.

Han kender godt kritikken fra dele af medarbejderstaben og medgiver, at beslutningen om at udskifte systemet godt kunne være truffet tidligere:

- Vi synes faktisk, at vi langt hen ad vejen har et godt system, men som alle systemer, så er der nogle, der synes godt om det, og andre, der ikke gør. Sådan vil det også være, når vi får et nyt system. I bagklogskabens klare lys kunne vi måske godt have truffet beslutningen lidt før, siger han.

En Plan på Fangelvej

Senest har der været kritik af En Plan i forbindelse med sagen, hvor en 50-årig kvinde blev fundet død på sit værelse på Botilbuddet Fangelvej. Sagen endte med, at Styrelsen for Patientsikkerhed kritiserede Odense Kommune for ikke at have implementeret En Plan korrekt på Fangelvej og i sin tilsynsrapport skrev om omfattende mangel på dokumentation på bostedet.

Også af BDO's rapport om sagen fra Fangelvej, som var bestilt af Odense Kommune selv, fremgik det, at systemet er uoverskueligt og ikke blev implementeret korrekt på Botilbuddet Fangelvej.

Siden har Odense Kommune i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed været i gang med at få rettet op på, hvordan blandt andet medicininstrukser implementeres korrekt på bostederne.

Udfasningen af En Plan har dog ingen sammenhæng med forløbet på Botilbuddet Fangelvej, siger Rene Lorenz.

- Styrelsen har i forbindelse med Fangelvej-sagen og også ved andre tilsyn påpeget, at det kan være uhensigtsmæssigt, at medarbejderne skal dokumentere i to systemer, men det har ikke haft betydning for beslutningen om, at vi nu udfaser En Plan, siger han.

Rene Lorenz er stabschef i Ældre- og Handicapforvaltningen. Et nyt it-system vil være fuldt implementeret i begyndelsen af 2021, vurderer han. Foto: Odense Kommune

Dyre lærepenge

Rene Lorenz har ikke noget bud på, hvad det har kostet kommunen at udvikle En Plan - blandt andet fordi det har sparet kommunen for andre dyre it-systemer, men han oplyser, at 15-16 medarbejdere har været afsat til opgaven med at udvikle og vedligeholde systemet. Heraf er syv til otte medarbejdere programmører.

Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Søren Windell (K) mener, at der er tale om dyre lærepenge.

- Jeg har været kritisk over for systemet fra starten, for jeg mener ikke, at kommunen skal begive sig af med at være it-udviklere. Det har kostet mange penge, det er jeg ikke i tvivl om, siger han.

Ældre- og Handicapforvaltningen er allerede nu langt i processen med at købe et helt nyt it-system, som forvaltningens mange medarbejder skal sættes ind i.

Det er forventningen, at det nye system er fuldt implementeret i begyndelsen af 2021.

- Når vi har kontrakten med det nye firma på plads, går vi i gang med at lave en plan for udrulningen af det nye, oplyser Rene Lorenz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Annonce