Annonce
Sydfyn

Udsatte borgere får én indgang til kommunen: Skal gøre det lettere at få hjælp

- Det er for borgere som ellers ville have siddet hjemme og ikke fået den hjælp, de har behov for, forklarer Hanne Klit (S), der er formand for Social- og sundhedsudvalget. Arkivfoto: Michael Bager.
Ordningen "én indgang", hvor sagsbehandlere arbejder tværfagligt og kan rykke ud til udsatte borgere, der har brug for støtte, skal fast implementeres i Svendborg Kommune.

Svendborg: Det kan være uoverskuelig svært at bede om hjælp, når man kæmper med psykisk sygdom, misbrug eller måske endda begge dele. Men nu skal det være lettere for udsatte borgere at få støtte fra Svendborg Kommune.

I et tværfagligt samarbejde mellem socialafdelingen, ældreområdet og jobcentret har projektet "én indgang" gjort det muligt at flytte sagsbehandlingen ud, hvor borgeren er. Projektet har kørt som et forsøg det seneste år, og tirsdag besluttede Social- og Sundhedsudvalget at gøre ordningen permanent, og det glæder formand for udvalget, Hanne Klit (S).

- Det er simpelthen så godt et projekt, og personligt er jeg bare rigtig glad for, at vi har fået det her implementeret som fast drift, siger hun.

Annonce

Forskel for borgeren

Projektet "én indgang" er en fremskudt sagsbehandling, så sagsbehandleren kommer ud, hvor borgeren føler sig mest tryg. Det kan være en varmestue, på en behandlingsinstitution eller hjemme hos borgeren selv.

- For mange er det en kæmpe overvindelse at henvende sig til kommunen og bede om hjælp. En forælder fortalte mig for eksempel, at når man har et barn, som er psykisk syg, og man selv også er psykisk syg, så er mødet med kommunen fuldstændigt uoverskueligt, og det er jo i sådan nogle situationer, at det er supergodt, at den kommunale sagsbehandler kan tage ud til familien og hjælpe, forklarer Hanne Klit (S).

Den tværfaglige ordning har indtil videre hjulpet mellem 10 og 15 borgere og er ikke dyrere i kroner og ører end den regulære indsats.

- Det er borgere, som ellers ville have siddet hjemme og ikke fået den hjælp, de har behov for. Det kan være dem, der ikke dukker op til møder og aftaler, og så tager man i stedet ud til dem, forklarer hun.

- Det har virkelig betydet en forskel for vores borgere, så nu bliver det bare en del af den måde, vi arbejder på, at de borgere, der har brug for det, kan få hjælp der, hvor de føler sig mest trygge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce