Annonce
Fyn

Udligningsreform: Nu står fire fynske kommuner pludselig til stor gevinst

Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) vil få flere penge at levere velfærd for, hvis regeringens forslag til udligningsreform vedtages. Foto: Nils Svalebøg
Mens raseriet vokser i Gentofte, vokser smilene i fire fynske kommuner. Men rouletten kører fortsat i det store spil om omfordeling af penge mellem landets kommuner.

En taber bliver pludselig vinder, og et par halvsure borgmestre er kommet i bedre humør. Sådan er status lige nu i det store spil om, hvor mange penge de fynske kommuner skal modtage fra rigere kommuner. Det skyldes, at regeringen har præsenteret forslaget til udligningsreform på en ny måde, der i alt sender 448 millioner kroner mod Fyn. Det er 95 millioner kroner mere end ved den store lancering for et par uger siden.

Nu står Kerteminde pludselig til at vinde 21 millioner kroner på reformen i stedet for et lille tab. Også borgerne i Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner kan se frem til langt større gevinster end ved den første præsentation af reformen, mens vreden vokser i Gentofte, hvor der er indkaldt til borgermøde.

De flere millioner til især fire fynske kommuner skyldes alene en anden måde at præsentere slutfacit efter indregning af de mange parametre, der udgør den samlede udligning. Et af parametrene handler om et særligt tilskud, hvis en kommune har tilbagegang i befolkningen. Dette tilskud har givet mangen en borgmester grå hår, fordi mekanismerne har været sådan at få udsving i befolkningstallet har kunnet resultere i store gevinster eller tab.

Derfor valgte regeringen ved den første præsentation af udligningsreformen at tage et gennemsnit af de seneste tre års tilskud til faldende befolkningstal, mens alle andre parametre er udregnet efter, hvor mange penge de udløser i år sammenlignet med regeringens forslag.

Annonce
- Intet har større betydning for, hvilken velfærd vi kan levere til borgerne. Derfor er det så frustrerende, at der er skabt så meget kaos om, hvad der ligger bag de udmeldte beløb. Mange byrådsmedlemmer er stået af, så det er ikke så sært, hvis borgerne heller ikke kan finde ud af, hvad der er op og ned.

Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frustreret borgmester

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg forstår godt regeringens regnestykke.

- Fagligt set kan der være god grund til at foretage sammenligningen på den måde, fordi det på den lange bane måske giver et mere retvisende billede af, hvem der vinder og taber på reformen. Nogle kommuner får ekstraordinært høje tilskud i år på grund af fraflytning alene fordi, de har ryddet op i deres cpr-registre og fået slettet aupairs, polske håndværkere og andre, der ikke selv har meldt flytning. Det forsøger regeringen at råde bod på ved at tage et gennemsnit over tre år. Problemet er bare, at regeringen ikke gjorde det tydeligt ved præsentationen af forslaget, siger Kurt Houlberg.

Det frustrerer også borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).

- Det er et stort demokratisk problem, at ingen efterhånden kan gennemskue, hvad der foregår, fordi regeringen ikke har lagt alt frem fra starten, siger han.

Han hæfter sig først og fremmest ved de nye tal, der ikke er baseret på et gennemsnit de seneste tre år, men alene hvad kommunen får i udligning i år. Det giver Faaborg-Midtfyn Kommune en gevinst på 43 millioner kroner i stedet for 14 millioner kroner ved regeringens første præsentation.

- Og det er de 43 millioner, jeg kan forholde mig til. Hvis det bliver det endelige resultat, vil jeg kunne undgå besparelser, og på enkelte områder kan der måske blive et beskedent løft i velfærden, siger han.

Intet stort løft af velfærd

Også borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) mener, at de nyeste tal er mere retvisende.

- Men de ekstra millioner, vi nu står til, kan ikke rette op på, at vi de to seneste år hvert år har sparet 40 millioner kroner, så det rykker ikke alverden for den enkelte borger, men er et klart bedre udgangspunkt, end de første tal, vi blev præsenteret for, siger han.

Begge borgmestre understreger dog, at der endnu mangler en række forhandlinger på Christiansborg, og udover selve udligningsreformen ved borgmestrene ikke, om andre tilskud af stor betydning for kommunerne opretholdes. Hans Stavnsager betoner dog vigtigheden af udligningsreformen.

- Der er intet, der har større betydning for, hvilken velfærd vi kan levere til borgerne de næste mange år. Derfor er det så frustrerende, at der er skabt så meget kaos om, hvad der ligger bag de udmeldte beløb. Mange af de almindelige byrådsmedlemmer er stået af, så det er ikke så sært, hvis borgerne heller ikke kan finde ud af, hvad der er op og ned i det hele, siger borgmesteren.

Forløbet

Sådan har forløbet været:

30. januar: Regeringen præsenterer på et stort pressemøde hovedoverskrifterne til en ny udligningsreform, der skal sikre et Danmark i bedre balance.

31. januar: Tallene lægges frem for, hvor meget hver enkelt kommune vinder eller taber på forslaget.

12. februar: Efter flere ugers pres offentliggør regeringen noget af materialet bag de udmeldte beløb.

14. februar: Regeringen offentliggør nye tal, der giver et andet slutresultat for kommunerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

3.g-klasse blev landskendt efter at have klaget sin nød: Onsdag jublede og festede de efter nyhed om studenterkørsel

Annonce