Annonce
Assens

Udligningen kan blive en underskudsaftale for Assens Kommune

Borgmester Søren Steen Andersen (V) holder et vågent øje med forhandlingerne om udligningen. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Borgmester Søren Steen Andersen (V) holder et vågent øje med forhandlingerne om udligningen, for det ligner en dårlig aftale for Assens Kommune. Men man kan ikke vide det, før regeringen har fremlagt alle tal.

Assens: Det er ikke nogen hemmelighed, at Assens Kommune ikke er den rigeste kommune i landet.

Derfor var der også store forventninger til aftalen om den nye kommunale udligning, som regeringen præsenterede med overskriften: "Råd til velfærd i alle kommuner - mere retfærdig udligning".

Men i forbindelse med regeringens præsentation manglede der flere vigtige tal og regnemetoder. Der kom så en del af dem dagen efter, og så i går (onsdag), lidt ekstra.

Søren Steen Andersen (V) er borgmester i Assens Kommune og har kæmpet for udligningen i flere år. Han siger sådan om de nyeste tal om regeringens aftale om en udligning:

- Nu har vi fået et lag tapet ekstra revet af. Men der mangler mange endnu. Så vi er bare blevet lidt klogere på, hvad deres udspil går ud på. Men det er information, som vi skulle have haft fra starten. Det er mystisk, at de ikke lægger det hele på bordet fra starten.

På Christiansborg har regeringen allerede udelukket Konservative og Liberal Alliance fra forhandlingerne. Venstre er stadig med, men de vil ikke forhandle før alle tal er på bordet, siger Sophie Løhde til Politiken.

- Først og fremmest er jeg glad for, at regeringen har lagt brudstykker og delberegninger frem. Jeg undrer mig over, at det har taget snart 14 dage, og regeringen konsekvent har forsøgt at tilbageholde oplysningerne, fortæller borgmesteren.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (SF) skriver i en pressemeddelelse:

"Nu er alle de relevante tal lagt åbent frem, og vi opfordrer alle partier, der er klar til at tage ansvar, til at komme til forhandlinger".

Annonce

- Hvis det bliver, som det ser ud nu, så må man gå ud fra, at regeringen tænker, at Assens er en af de rige kommuner, som skal aflevere til andre. Det tror jeg, at de er de første, der nogensinde har påstået, at vi er, siger Søren Steen Andersen.

Underskudsaftale - måske

De tal, der blev offentliggjort i går (onsdag, ændrer faktisk en hel del for Assens Kommune. Det skriver Arne Ullum fra NB Økonomi, som igennem hele debatten om udligningen har været flittigt brugt som ekspert på området "kommunal udligning". Han skriver i en artikel onsdag:

"(...) regeringens embedsmænd har foretaget en skjult korrektion af tallene, så disse har været misvisende for 33 kommuner, som er påvirket af et kriterie for faldende folketal".

En af de kommuner er Assens - og i den positive retning.

Assens Kommune stod her til at modtage 12,6 millioner kroner ekstra fra den kommunale udligning. Med den nye "korrektion for faldende folketal", står Assens til at modtage 32 millioner.

32 millioner kroner ekstra fra kommunal udligning betyder dog ikke, at Søren Steen Andersen og resten af kommunalbestyrelsen nu gavmildt kan fordele de penge til de områder i kommunen, der trænger.

Forhandlinger fortsætter

I et opslag på Facebook forklarede borgmesteren nemlig, hvordan økonomien hænger sammen i forbindelse med udligningen. Det såkaldte finansieringstilskud er nemlig blevet diskuteret i forbindelse med netop udligningen. Det er et tilskud, hvor Assens Kommune hvert år modtager cirka 38 millioner kroner. Hvis det forsvinder, så betyder 32 millioner kroner fra udligningen et underskud på seks millioner.

Derudover er det også diskuteret, at paragraf 16- og 17-midlerne (dvs. "fattighjælp" og tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer) skal udgå, når den nye aftale bliver indgået. Her modtager Assens (i følge borgmesteren) cirka seks- og 12 millioner kroner.

Så regnestykket ender altså med et underskud på 24 millioner, hvis alt går skævt som det ser ud nu.

- Hvis det bliver, som det ser ud nu, så må man gå ud fra, at regeringen tænker, at Assens er en af de rige kommuner, som skal aflevere til andre. Det tror jeg, at de er de første, der nogensinde har påstået, at vi er, siger Søren Steen Andersen.

- Vi har sparet 38- og 39 millioner på de seneste budgetter, og det håber jeg virkelig ikke, at vi skal gøre igen, siger han.

Forhandlingerne på Christiansborg genoptages fredag - dog uden K og LA.

Kort om kommunal udligning

Regeringen har fremlagt deres bud på den nye kommunale udligning. Den forhandler de i disse dage, indtil de har fundet et flertal.

Formålet med kommunal udligning er, at ligemeget hvilken kommune, du bor i, så skal du tilbydes nogenlunde det samme. For at det kan lade sig gøre, giver landets rige kommuner penge til de fattige kommuner. En af de kommuner, der modtager penge er Assens. Assens Kommune står til at modtage godt 12,6 mio. kroner, kom det først frem. I udspillet omfordeles der i alt godt 1,4 mia. kroner.

Vi ved endnu ikke, hvilken vej vippen tipper. Illustration: Gert Ejton.
Sådan så fordelingen ud, da regeringen præsenterede deres udspil. Men det passer nødvendigvis ikke helt, og der skal tages højde for mange ting, inden man kan sige, at Assens "modtager moderat", som det fremgår af dette kort. Grafik: Social- og Indenrigsministriet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce