Annonce
Danmark

Udgifter til nye ejendomsvurderinger løber løbsk

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Samlede udgifter til nyt vurderings- og boligskattesystem er på tre år steget med mindst to milliarder kroner.

Regningen for et nyt system til at vurdere ejerboliger, udlejningsejendomme og erhvervsejendomme er på tre år vokset to milliarder kroner.

Det skriver Politiken onsdag.

Det et bredt flertal i Folketinget i november 2016 indgik en aftale om at opbygge et nyt system for ejendomsvurderinger, blev der afsat knap 2,7 milliarder kroner fra 2017 til 2020.

Tre år senere er regningen steget til 4,7 milliarder kroner frem til 2021. Og udsigten er, at regningen vil vokse yderligere i de kommende år.

Det fremgår af et fortroligt aktstykke, som daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i april fik godkendt i Folketingets finansudvalg, og som opgjorde de samlede udgifter til fire milliarder kroner.

Siden da har nuværende skatteminister Morten Bødskov (S) afsat 365 millioner kroner ekstra på næste års finanslov. Han har samtidig bebudet, at der fra 2021 og fremefter vil være behov for en lignende forøgelse.

Morten Bødskov siger i en skriftlig udtalelse, at det ikke er "overraskende, at man løbende har skulle øge investeringerne i området. Omvendt er jeg enig i, at det er mange penge at bruge, og at vi som politikere må forvente at få et markant forbedret system for de skattekroner, vi putter i projektet".

Skatteministeren udskød for tre uger siden indførelsen af de nye boligskatteregler. De skal på baggrund af de nye vurderinger skaffe en skatteindtægt på 45 milliarder kroner om året, med tre år til 2024.

Til den tid vil der være gået mere end ti år, siden daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) besluttede at kassere det nuværende ejendomsvurderingssystem.

Udskydelsen, der er den femte siden 2013, skete med den begrundelse, at Statens It-råd i august skrev til ministeriet, at det ville være "helt urealistisk" at fastholde den hidtidige tidsplan.

Et af problemerne er, at staten skal overtage opkrævningen af grundskyld fra kommunerne. Samtidig skal den håndtere en række komplicerede regler om blandt andet rabatter og særlige regler for pensionister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce