Annonce
Musik

Udfordring for fynsk kammermusik: - Det er blevet sværere at få fondspenge

Hindsgavl Festival på Hindsgavl Slot - her fra søndagens koncert med Alma Mahler Kammerorchester - oplever sammen med andre festivaler, at det er blevet sværere at få bevillinger fra private fonde. Foto: Rikke Flensberg/Hindsgavl Festival
Konkurrencen om de private fondes bevillinger er spidset til i sådan en grad, at etablerede kulturtilbud ikke længere kan få den nødvendige økonomiske støtte. Det fortæller flere initiativer for klassisk kammermusik på Fyn. I sidste ende kan det betyde, at man må droppe ellers velfungerende arrangementer.

Klassisk: Et af Danmarks mest etablerede kulturtilbud inden for klassisk kammermusik, Hindsgavl Festival i Middelfart, har i år været nødt til at lave koncertaflysninger og flere andre besparelser. Det skyldes, at man ikke har fået de fondsmidler, som man har budgetteret med.

- Der kommer stadigt flere kulturtilbud, som søger om midlerne, og mange fonde, der tidligere stort set kun støttede klassisk musik, støtter nu også andre genrer, fortalte arrangør Bernard Villaume i Fyens Stiftstidende onsdag og tilføjede, at der skal ske noget, hvis festivalen skal fortsætte i fremtiden.

Lignende meldinger kommer fra Syddansk Musikkonservatorium. Her oplever man, at fondene i stigende grad orienterer sig mod "blivende" ting som for eksempel nye instrumenter, hvorimod det er blevet sværere at få bevillinger til kunstneriske aktiviteter, såsom koncerter.

- Vi er nødt til at trække på fondsmidler, når vi tager ud i landet og spiller. Især når det gælder et større orkester som for eksempel vores kammerorkester, hvor der er mange mennesker og instrumenter, der skal transporteres, siger fundraiser Kasper Bøg.

- I år ligger vi et sted mellem 25.000 og 50.000 kroner under det budget, som vi havde til kammerorkesteret sidste år. Vi kan klare os nogenlunde igennem året, men hvis udviklingen fortsætter, kommer kammerorkesteret fremover ikke til at spille andre steder end i vores egne bygninger. Det er en skam, for vi er hele regionens musikkonservatorium - ikke Odenses og Esbjergs, fortsætter Kasper Bøg, der mener, at udviklingen skyldes større konkurrence om midlerne.

Annonce

Udvikling giver bevillinger

Netop den større konkurrence kan ses i mængden af musikfestivaler, der er skudt op inden for de senere år. Tinderbox, Heartland og Generator er tre eksempler inden for rytmisk musik. Men også når det gælder klassisk musik, er der nye skud på stammen, så som Odense Barokfestival og Kammermusikfestival på Lundsgaard Gods. Sidstnævnte, der blev afholdt første gang i 2014, har nydt godt af, at fondene tilsyneladende gerne vil give penge til projekter i udvikling.

- Kammermusikfestivalen har rigtig mange nye tiltag år for år, og det, oplever vi, at fondene er meget villige til at støtte. Jeg synes egentlig, det er fint, at fondene lægger vægt på, at man udvikler sig og tænker nyt. Men omvendt risikerer man, at det går ud over nogle af de etablerede kulturtilbud, der jo fungerer rigtig godt, som de er, siger festivalleder Jens Elvekjær.

Denne analyse er man enig i hos en af de mest etablerede kammermusiktilbud på Fyn, Kammermusik Odense, der holdt sin første koncert for mere end 150 år siden. Foreningen har ikke ulig Hindsgavl Festival valgt at stå fast på sin filosofi om at lave klassiske kammermusikkoncerter af høj kvalitet, og det er fondene ikke nødvendigvis interesserede i at støtte. I stedet har foreningen fundet pengene andre steder.

- Fondsmidler udgør en mindre og mindre del af vores finansiering. Heldigvis oplever vi samtidig en stigende tilslutning af betalende medlemmer i foreningen, og det gør, at vores budget faktisk er blevet større. Jeg kan ikke sige, hvordan det ser ud om fem år, men lige nu ser vores strategi ud til at virke, siger Kammermusik Odenses mangeårige kasserer, Mogens Hørder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce