Annonce
Odense

Uden ringveje ingen ny by

Kanalforbindelse mangler endnu før byen får en rigtig ringvej. Foruden Ring 2 har byen en cityring helt tæt på centrum via Vindegade, Filosofgangen og Flakhaven

Trafikomlægning i Odense kan lykkes. Men det kræver et system af ringveje, siger ekspert.

ODENSE: Politikerne kan beslutte at grave Thomas B. Thriges Gade ned, de kan lukke Rugårdsvej og dæmpe trafikken på Østre Stationsvej for at skabe en helt ny og menneskevenlig bykerne.

Men hvis ikke ringsvejssystemet bliver fuldt udbygget med bl.a. en kanalforbindelse, kan odenseanerne glemme alt om at rette op på fortidens byplanmæssige fejltagelser.

- Hvis ikke man har et ordentligt ringvejssystem kan man ikke presse trafikken ud af byen, siger Uffe Jacobsen, transportøkonom og medlem af Transportøkonomisk Forening (TØF).

Annonce
Sådan kan to nye bygninger på I. Vilhelm Wernes plads og Fisketorvet komme til at se ud. Her ses Thomas B. Thriges Gade fra åen op mod Albani Kirke. De nye bygninger er forsynet med tårne i hjørnerne og danner en slags portal mellem Vestergade og Overgade. Grafik: Odense Kommune

En vis størrelse

Idéen med at skære byen op i dele og lede trafik til og fra, tror han til gengæld vil lykkes, hvis forudsætningerne er på plads.

- Den type projekter passer til byer af en vis størrelse. Man har gjort det med succes i Göteborg og til dels også i Århus, og jeg tror også, det kan lykkes i Odense, mens sådan noget aldrig ville gå i en by som København, siger Uffe Jacobsen.

Den store plan for en trafikomlægning og en sammenknytning af digterkvarteret med centrum og centrum med havnen blev præsenteret på et pressemøde onsdag på rådhuset.

Her var både borgmester Jan Boye (K) og rådmand Anker Boye (S) enige om at kanalforbindelsen skal på plads - med eller uden statslig finansiering.

I oplægget kom det frem, at man vil dæmpe trafikken på Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej ved at sænke hastigheden til 30 km/t og ændre belægningen på vejen.

Og Uffe Jacobsen mener godt, det kan lade sig gøre, selv om forslaget formentlig vil møde en del kritik.

Motorgader

Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej er nogle af byens mest trafikerede veje i dag.

Hver dag kører der cirka 30.000 biler på Thomas B. Thirges Gade, mens der kører 20.000 på Østre Stationsvej.

Kilde: Odense Kommune

Den midterste del af Thomas B. Thriges Gade som Odense Kommune forestiller sig den i fremtiden. På en del af strækningen er vejen delt i to med en af bygninger og parkeringskælder imellem de to kørebaner. Det skal gøre det lettere og mere tillokkende at krydse vejen (den stiplede brune markering). Til højre for vejen det store nye musikhus som ligger lige ved krydset Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej. Grafik: Odense Kommune

Pendlere tilpasser

- Det er altid pendlerne, dem der kører til og fra arbejde, der protesterer mest, men omvendt er de også hurtigst til at tilpasse sig og finde nye veje, hvis de gamle bliver for besværlige. Den største opgave bliver at lære folk, der kun kommer i byen med mellemrum at finde andre veje, siger Uffe Jacobsen.

En del af ringvejssystemet rundt om byen er allerede taget i brug, men man mangler stadig kanalforbindelsen, der knytter Rismarksvej og Otte-rupvej sammen med Havnegade og Ejbygade på den anden side.

I den mest optimistiske prognose kan en kanalforbindelse stå færdig om otte til 10 år og den ventes indtil videre at koste i omegnen af 400 millioner kroner.

Ud over planerne om at ombygge en del af centrum og ændre vejene, så arbejder kommunen i øjeblikket også med en plan for den kollektive trafik der i dag alt sammen mødes ved rutebilstationen og en plan for byens nuværende og fremtidige parkeringsanlæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Find sammen om plastik

Det er den helt rigtige person, regeringen har sat i spidsen for den del af klimapartnerskabet med erhvervslivet, der handler om cirkulær økonomi, affald og vand. Camilla Haustrup Hermansen, fjerde generation af den fynske industrifamilie Haustrup, har som medejer af og direktør i Plus Pack i det daglige hænderne dybt begravet i virkelighedens verden, hvor det handler om at genanvende så meget plastik som muligt i produktionen af ny plastik. Det skriver Camilla Haustrup Hermansen om i dag i sin erhvervsklumme her i avisen og betoner, hvor vigtigt det er for erhvervslivet at genanvende materialer i langt større omfang, end det sker i dag. Ikke kun plastik, men alle mulige materialer. Hendes særlige pointe er, at grøn energi, som alle nævner som det vigtigste til at indfri målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030, slet ikke er nok til at sikre målet. Det er pinedød nødvendigt, at virksomheder bliver meget bedre til at genanvende materialer som for eksempel plastik. Plus Pack, der fremstiller emballage af blandt andet plastik, er allerede nået langt på det felt. Netop når det handler om plastik, virker det uforståeligt, at der ikke i de 10 fynske kommuner er etableret en fælles strategi for, hvordan vi sorterer og genanvender plastik. I serien "Fra bord til jord", som avisen bragte for knap to måneder siden, afdækkede vi, hvordan der eksisterer flere forskellige ordninger omkring sortering af plastik. Og i øens største kommune, Odense, der i disse måneder er ved at indføre en ny affaldsordning, skal der slet ikke sorteres plastik. Der arbejdes på en fælles kommunal ordning, hvori indgår et eftersorteringsanlæg, men det har tilsyneladende lange udsigter og kan tage tre-fem år, inden den er en realitet. Opfordringen herfra er, at der sættes turbo på en fælles ordning. Fyn kunne blive et eksempel for resten af landet på, hvordan det kan gøres. Og skulle det betyde, at det bliver lidt dyrere at komme af med sit skrald, er det en pris, der er værd at betale.

Annonce