Annonce
Udland

Uden nobelpristagere ingen mobiler eller elbiler

Peter Nicholls/Reuters
De tre modtagere af Nobelpris i kemi lagde grundstenen til det moderne samfund, fortæller forsker ved KU.

Tre ældre herrer fik onsdag Nobelprisen i kemi for deres arbejde med litium-ion-batterier. Teknologien er endnu ikke overgået og har lagt fundamentet for det samfund, vi har i dag.

Det fortæller adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

- Litium-ion-batteriet blev udviklet i 1980 og kommercialiseret i starten 1990'erne. Så det er efterhånden blevet gammel teknologi. Men vi bruger det stadig alle steder. Så det er stadig en ekstremt vigtig teknologi, der til stadighed bliver udviklet, siger hun.

Teknologien revolutionerede batteriet, da den skabte en let, genopladelig og langtidsholdbar udgave sammenlignet med tidligere udgaver som eksempelvis bilbatterier, der indeholdt syre og var meget tunge.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi i år, 97-årige John B. Goodenough, 77-årige M. Stanley Whittingham og 71-årige Akira Yoshino, har alle tre været afgørende for opdagelsen og udviklingen af batteriet.

- Selv små 40 år efter opfindelsen er det stadig mange af de samme materialer, vi bruger. Men vi har optimeret materialerne gennem tiden.

- Så teknologien danner allerede grobund for al det, vi arbejder med nu som elbiler og mobiltelefoner.

- Der er mange, der prøver at finder nye måder at lave batterier på for at nå den næste teknologi. Men der er ikke noget klart svar på, hvad den er. Så vi arbejder stadig videre på litium-ion-batterier, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Da John B. Goodenough er 97 år gammel, glæder det Kirsten Marie Ørnsbjerg, at han nu har fået tildelt prisen, der ikke gives posthumt.

- Inden for feltet materialekemi har vi ventet på dette her i mange år. For det er en kemi, der virkeligt har ændret den måde, vi lever på. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden mobiltelefoner og bærbare computere.

- Så der var stor, stor glæde i materialekemi-kredse i dag, da de endelig fik den, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Opbevaring af energi er et af de helt store forskningsområder lige nu, hvor vedvarende energi som sol- og vindenergi vinder frem. Hvis det skal udnyttes optimalt og stabilt skal energien opbevares.

- Feltet er eksploderet og der er tusindvis af forskere, der nu beskæftiger sig med litium-ion-batterier. Men det er stadig meget af den gamle teknologi, det bygger på, siger adjunkten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce