Annonce
Mad og drikke

Ude på skrammer - østerssafari i Limfjorden

Murerhammer, waders og handsker - så er du klædt på til at fylde østers i baljen i farvandet omkring Venø eller andre steder i Limfjorden. Men tjek meldinger om giftige alger hos Fødevarestyrelsen først. Foto: Morten Vilsbæk
Et par waders, en gammel murerhammer og en stor balje. Tre enkle redskaber i jagten på kødfulde stillehavsøsters. Og, nå ja - og så er et par handsker en god idé for de ømskindede ...

Østers er garanti for et par dages fornøjelse og smerte, når man samler dem selv. Køkkenskriveren mærkede de små snit i håndflader og fingre fra barberblads-skarpe skaller nogenlunde så længe, som skaldyrene holdt sig friske i køleskabets grøntsagsskuffe.

Østerssæsonen topper i årets kolde måneder, så den er så småt ved at være på retur. I hvert fald når man altså følger rådet om kun at samle i årets kolde måneder. Men køkkenskriveren kunne ikke nære sig for at løse billet til Venø-færgen for at undersøge muligheden for at samle østers i smult vande i Limfjorden uden at skulle bekymre sig om det markante tidevand, som indimellem snyder skaldyrsjægerne i Vadehavet.

Den største udfordring ved en østers-safari i Limfjorden er at finde læ og klart vand, så man kan skelne de forrevne, tilgroede stillehavsøsters fra havstokkens sten. Køkkenskriveren er kørt forgæves ved vintertide nord for Struer i Kås Bredning, men det er heldigvis nemt at finde læ på en bette ø som Venø.

Annonce
Venøfærgen prustede i den friske østenvind. Men på en lille ø er det nemt at finde læ og klart vand til at høste muslinger. Foto: Morten Vilsbæk

Pres på Venøfærgen

Selv på en dag, hvor Venøfærgens skipper må koncentrere sig om at holde kursen på den to minutter lange tur over strædet, kan man finde en rolig plet ved kysten.

Her er selv på det bredeste stykke blot en kilometers vej fra havstokken i vest til den i øst, og vestsiden var det oplagte valg. Her blev neoprenwaders rullet ud og en solid plastbalje sat i søen som en lille flodpram. Den invasive stillehavsøsters er et flokdyr og trives godt i sammenvoksede kollektiver, og især de ældre eksemplarer kan være svære at opdage på grund af tang og rurer - de små kegleformede krebsdyr - men med klart, lavt vand fik køkkenskriveren hurtigt fyldt baljen op med en snes kilo stillehavsøsters med tilhørende blåmuslinger og en krabbe og en børsteorm som bonus.

Et par langskaftede gummistøvler kunne også have klaret opgaven, og man kan være frisk og samle østers uden handsker, men det giver efterhånden små blødninger på fingrene, så mere ømskindede østersentusiaster kan med fordel lægge et par havehandsker med i rygsækken og spare smerten. Men det har sin charme at udfordre den taktile sans og fornemme de skarpe, ru former på byttet uden at stå med hænderne i et par våde handsker.

Murerhammer i aktion

Man får hurtigt smidt nogle kilo østers i baljen på et godt revir, og de fleste kommer faktisk fra de sten, som stillehavsøstersen klæber sig fast på. Det havde køkkenskriveren på fornemmelsen og medbragte en gammel, slidt murerhammer, og det flade blad er et perfekt redskab til først at trække en klump østers op fra bunden og dernæst hakke skaldyrene fri af stenen - et par kontante hug i kanten mellem skaldyr og sten, og sidstnævnte slipper.

En frisk østers i havstokken til et glas afkølede bobler er en fin afslutning på jagten, hvis man husker at få en karklud og en østerskniv med til at åbne dyrene.

Østers og en varm bil er en skidt kombination, men her kan man benytte et gammelt lystfiskertrick og smide våde aviser, ditto tang oven i skaldyrene, så fordampningen af vandet holder dem kolde for en stund - køkkenskriveren brugte nu blot de våde waders.

Og apropos lystfiskere, så har de et credo om ikke at bringe flere fisk hjem, end de kan spise, af hensyn til bestanden af eksempelvis bækørred og havørred. Men med stillehavsøsters er det en anden sag: De har taget over i Vadehavet og fortrænger også den oprindelige og eftertragtede limfjordsøsters i en grad, så myndighederne har åbnet for manuel høst med skovl ved kysten.

Så tag rigeligt med til dig selv og naboerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce