Annonce
Danmark

Undervisningsminister vil stoppe 'mærkelige' skolenavne som Tradium og Learnmark

- Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Uddannelsesinstitutioner som f.eks. Tradium, Learnmark og College 360 ville ikke få godkendt deres navn i dag af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. - Det er blevet lige lovlig specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun til avisen Danmark.

Uddannelse: Hvilken uddannelse kan man egentlig få på skoler som Tradium i Randers, College 360 i Silkeborg og Learnmark i Horsens? Det giver ikke sig selv, hvad der ligger i navnet, men det skal det gøre fremover.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager nu den bold, som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op i sin åbningstale i Folketinget med ordene, "hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse". Undervisningsministeren vil ikke længere godkende den type navne på skoler.

- Det er forvirrende nok i forvejen at være ung og skulle orientere sig i uddannelseslandskabet - også for de forældre, der skal hjælpe de unge. Man skal kunne afkode, hvad skolerne laver. Da jeg skulle vælge uddannelse, hed det Slagelse Gymnasium, Slagelse Handelsskole, Slagelse Tekniske Skole. Det kunne man afkode, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der er i forvejen 102 forskellige erhvervsuddannelser, men at skolerne, der tilbyder dem, så oven i købet hedder noget, man ikke kan forstå, dur slet ikke. Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun.

Annonce

Simpel beslutning

- I gamle dage havde skolerne de navne, du godt kan lide, og så har de typisk fået disse navne, når de er fusioneret med hinanden. Men det bliver jo godkendt i ministeriet. Kunne I ikke bare have sat en stopper for det for længst?

- Det ville kræve, at der havde siddet en socialdemokratisk minister. Men det stopper nu. Disse navne vil i fremtiden blive afvist.

- Hvilke kriterier skal et navn så leve op til nu?

- Skolerne skal hedde det, de er. Det er det gode ved denne beslutning. Den er utrolig simpel.

- Vil det være et kriterium, at navnet skal være dansk?

- Som jeg sagde: Slagelse Gymnasium. Slagelse Handelsskole. Slagelse Tekniske Skole. Det er rammen for, hvad man kan hedde. I dag ville det så hedde Slagelse Erhvervsskole. Det er den slags navne, der kan godkendes. Og det skal være enslydende landet over.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog ikke tænkt sig at tvinge eksisterende skoler som Tradium for eksempel til at skifte navn til eksempelvis Randers Erhvervsskole, selv om hun håber, at det sker.

- Min beslutning gælder for skoler, der skifter navn eller fusionerer i fremtiden. Jeg tænker da, at nogle af de andre skoler vil tænke over, om ikke det er på tide at skifte til et forståeligt navn. Og så vil jeg overveje, om det bliver nødvendigt at stramme op med lovgivning, siger hun.

Tvungen konkurrence

Når skoler beslutter sig for et nyt navn, bliver beslutningen taget i skolens bestyrelse, inden den bliver godkendt i ministeriet. Her er der også elevrepræsentanter med i beslutningen.

- Bestyrelsesformænd på for eksempel College 360 og Learnmark fortæller, at eleverne syntes, at navne som Silkeborg Erhvervsskole simpelthen er for kedelige. Er det ikke vigtigere, at unge mennesker kan relatere til en skoles navn, end at halvgamle politikere kan?

- Nej, det er det faktisk ikke. Det vigtigste er, at man kan forstå, hvad det er for en skole, man taler om. Meningen er, at indholdet, ikke navnet, skal være spændende.

- Argumenterne bag navnene er typisk, at skolerne vil vise, at de har internationalt udsyn, at de er moderne og vil virke relevante og attraktive for unge mennesker. Hvad er der egentlig galt i det?

- Intet. Der er noget galt, når man ikke kan afkode navnet. Det er jo bare markedsføringsstrategi. De mener, at det gør dem bedre i stand til at tiltrække elever end skoler med kedelige navne. Jeg kan bare konstatere, at der i 2018 blev brugt 110 millioner kroner på markedsføring på erhvervskolerne. I stedet kunne man ansætte tre en halv lærer på hver enkelt skole. Det er forkert anvendelse af skattekroner.

- Skolerne siger, at netop det er et problem, som du og dine politikerkolleger har påført dem. De er blevet til selvejende institutioner, der kan gå konkurs, hvis de ikke får nok elever, så de er blevet tvunget til at konkurrere om eleverne - hvad siger du til det?

- Det har de fuldstændig ret i. Pilen peger på beslutninger, truffet gennem årtier, som Socialdemokratiet også har været med i. Vi har fået meget godt ud af at gøre skoler selvejende med den frihed, det har givet dem, men det har også haft denne bivirkning.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Tænke grundigt over det og snakke med skolerne, inden jeg konkluderer på det. Det er jeg i gang med.

- Så du har identificeret problemet, men har ikke fundet en løsning?

- Ja, men alt andet ville også være useriøst her tre måneder efter, jeg er blevet minister.

- Jo, men dit parti har trods alt beskæftiget sig med uddannelsespolitik, inden du blev minister.

- Vi taler om grundlæggende mekanismer i systemet. Her skal man sidde med regeringsapparatet, så man kan se konsekvenserne af forandringer, inden man begynder at konkludere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce