Annonce
Fyn

Uddannelsesforsker om studenterne: - De kan blive lige, hvad de vil – men har selv ansvaret for det

Når studenterne får den ombejlede hue på, siger de også farvel til mange års skolegang og struktur. Det kan være stressende, siger uddannelsesforsker Eva Lykkegaard. Foto: SDU
Du kan blive lige nøjagtig, hvad du vil. Men du har selv ansvaret for at nå derhen. Det er ifølge uddannelsesforsker ved SDU Eva Lykkegaard det budskab, der møder de mange nye studenter i disse dage. Og det giver både en stor frihed og en risikofølelse.

Tre års skolearbejde er ovre. Studenterhuen bliver ceremonielt sat på hovedet. Der er studentergilder, der skal skrives i blå bog, og eksamensbeviset skal overrækkes. Og selvom de fleste glæder sig til at blive færdige, sætter det gang i en tid, der ofte er præget af stor usikkerhed og en frygt for at vælge forkert.

- Når man bliver student, går man som ung ind i en periode, hvor der ikke er de strukturer, de har været vant til. Det er en periode, hvor man skal opbygge sig selv, finde ud af, hvem man vil være og lægge sin retning. Men man skal gøre det selv, siger Eva Lykkegaard og tilføjer:

- De er vokset op med at få at vide, at de kan blive hvad som helst. Men samtidig under en forudsætning af, at de selv har valget. De kan ikke skyde skylden på familie eller økonomi. Det er et personligt ansvar med indbygget risiko.

Ifølge Eva Lykkegaard møder de unge en tid, der er præget af tvivl på et hidtil uset niveau, som kan resultere i stress, angst og depression.

- I samfundet er der en tendens til, at man hele tiden udvikler sig og sætter spørgsmålstegn ved, om man er tilfreds med, hvor man er. Og det er klart, at hvis man hele tiden spørger sig selv, om man er lykkelig, kan svaret ikke altid blive et ja.

Annonce

Flere tager sabbatår

  • I 2018 var 15 procent af studenterne gået i gang med en uddannelse tre måneder efter, at de afsluttede gymnasiet. Til sammenligning var tallet i 2012 29,3 procent.
  • Blandt indvandrere og efterkommere er andelen markant højere. I 2018 var 31,3 procent af indvandrere og 33,2 procent af efterkommere i gang med en uddannelse tre måneder efter, at de blev studenter.
  • Ud af 2018’s studenter, der var i gang med en uddannelse efter tre måneder, læste 82,4 procent af dem på en videregående uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik

De unge skal vælge rigtigt

Eva Lykkegaard peger på, at de unge i høj grad præges af samfundsdebatten. I 2012, hvor markant færre unge tog et sabbatår, handlede det meget om, hvad der skete, hvis man ikke hurtigt kom i gang med en uddannelse. Bonusserne, blandt andet at man måtte gange sit karaktergennemsnit, hvis man gik hurtigt i gang, prægede de unge.

- I dag vil debatten i større grad handle om risikoen for at vælge forkert mere end nødvendigheden af at starte tidligt. Mange af dem er hyperbevidste om ikke at begå fejl, og de er indoktrineret med, at de skal vælge rigtigt. Mange af dem forestiller sig, at de skal have en klar karrierevej allerede nu, siger hun.

Forskning viser, at de studerende, der har haft sabbatår, kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, når de først er startet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce