Annonce
Fyn

Uddannelsesforsker om studenterne: - De kan blive lige, hvad de vil – men har selv ansvaret for det

Når studenterne får den ombejlede hue på, siger de også farvel til mange års skolegang og struktur. Det kan være stressende, siger uddannelsesforsker Eva Lykkegaard. Foto: SDU
Du kan blive lige nøjagtig, hvad du vil. Men du har selv ansvaret for at nå derhen. Det er ifølge uddannelsesforsker ved SDU Eva Lykkegaard det budskab, der møder de mange nye studenter i disse dage. Og det giver både en stor frihed og en risikofølelse.

Tre års skolearbejde er ovre. Studenterhuen bliver ceremonielt sat på hovedet. Der er studentergilder, der skal skrives i blå bog, og eksamensbeviset skal overrækkes. Og selvom de fleste glæder sig til at blive færdige, sætter det gang i en tid, der ofte er præget af stor usikkerhed og en frygt for at vælge forkert.

- Når man bliver student, går man som ung ind i en periode, hvor der ikke er de strukturer, de har været vant til. Det er en periode, hvor man skal opbygge sig selv, finde ud af, hvem man vil være og lægge sin retning. Men man skal gøre det selv, siger Eva Lykkegaard og tilføjer:

- De er vokset op med at få at vide, at de kan blive hvad som helst. Men samtidig under en forudsætning af, at de selv har valget. De kan ikke skyde skylden på familie eller økonomi. Det er et personligt ansvar med indbygget risiko.

Ifølge Eva Lykkegaard møder de unge en tid, der er præget af tvivl på et hidtil uset niveau, som kan resultere i stress, angst og depression.

- I samfundet er der en tendens til, at man hele tiden udvikler sig og sætter spørgsmålstegn ved, om man er tilfreds med, hvor man er. Og det er klart, at hvis man hele tiden spørger sig selv, om man er lykkelig, kan svaret ikke altid blive et ja.

Annonce

Flere tager sabbatår

  • I 2018 var 15 procent af studenterne gået i gang med en uddannelse tre måneder efter, at de afsluttede gymnasiet. Til sammenligning var tallet i 2012 29,3 procent.
  • Blandt indvandrere og efterkommere er andelen markant højere. I 2018 var 31,3 procent af indvandrere og 33,2 procent af efterkommere i gang med en uddannelse tre måneder efter, at de blev studenter.
  • Ud af 2018’s studenter, der var i gang med en uddannelse efter tre måneder, læste 82,4 procent af dem på en videregående uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik

De unge skal vælge rigtigt

Eva Lykkegaard peger på, at de unge i høj grad præges af samfundsdebatten. I 2012, hvor markant færre unge tog et sabbatår, handlede det meget om, hvad der skete, hvis man ikke hurtigt kom i gang med en uddannelse. Bonusserne, blandt andet at man måtte gange sit karaktergennemsnit, hvis man gik hurtigt i gang, prægede de unge.

- I dag vil debatten i større grad handle om risikoen for at vælge forkert mere end nødvendigheden af at starte tidligt. Mange af dem er hyperbevidste om ikke at begå fejl, og de er indoktrineret med, at de skal vælge rigtigt. Mange af dem forestiller sig, at de skal have en klar karrierevej allerede nu, siger hun.

Forskning viser, at de studerende, der har haft sabbatår, kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, når de først er startet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce