Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet.

Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne.

Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne.

Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt.

Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd?

Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej.

Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling.

Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse.

Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr.

Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke.

Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind.

Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne.

I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce
TekniqTina
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Trafik. Venstre ved man, hvor man har?

Synspunkt: For nylig havde Venstre følgende indlæg på Facebook med ledsagende grafik: ”Venstre stod inden valget i spidsen for en stor investeringsplan, som skulle sikre investeringer i en lang række vigtige vejprojekter. Den plan har Socialdemokratiet revet i stykker. Og dermed har Socialdemokratiet sat de vigtige vejprojekter i stå. Det gælder fx. en udvidelse af E20 syd om Odense. Imens holder bilisterne i Region Syddanmark i kø.” Ud over at det er en meget primitiv måde at fortælle tingene på, er det faktuelt forkert. Venstre har haft mange år som regeringsparti, hvor partiet kunne have sørget for udvidelsen af E20 hen over Fyn i al almindelighed og stykket syd om Odense i særdeleshed, men det er som bekendt ikke sket. Ifølge de nuværende aftaler er der afsat midler til at færdiggøre E20 mellem Odense vest og Aarup, herefter følger stykket mellem Aarup og Nørre Aaby. Først når disse to strækninger er udbygget, vil man efter planen tage hul på stykket mellem Svendborg-motorvejen og Odense vest. Sidstnævnte strækning er den, som Venstre nævner på Facebook. Den vil tidligst stå færdigt i 2027 ifølge Vejdirektoratets planer, altså om syv, skriver syv år. Og hvis den ikke kommer med i regeringens kommende infrastrukturplan, som skal binde landet bedre sammen og tilgodese både vejtrafikken og den kollektive trafik, så har det længere udsigter end syv år. Så man kan kun opfordre Venstre til at få forhandlet en ordentlig aftale i hus inden da. Når bilerne holder i kø, er det fordi, der er sket et uheld. Uheld sker, når man kører for hurtigt og for tæt på de forankørende. Som hyppig bruger af E20 fra Odense og over Lillebælt er det mit indtryk, at stykket mellem Nørre Aaby og Aarup er det sværest fremkommelige. I teorien må man køre 130 km/time i personbil, men kommer man fra Jylland klumper trafikken sig sammen, når der kun er to spor. Mange bilister kører alt for stærkt efter forholdene og holder ikke afstand. Det resulterer i ”elastik-kørsel”, farlige opbremsninger og færdselsuheld. Ved almindelig trafiktæthed kommer man faktisk hurtigere frem fra Aarup og østpå, hvor der p.t. er en generel øvre grænse på 80 km/time for alle køretøjer, resulterende i en glidende afvikling af trafikken. Men Venstre ved man, hvor man har. Deres protegeer, erhvervsrådene og erhvervschaufførerne, er rasende over ”spildtiden” i trafikken. Mange personbiler kører for stærkt efter forholdene og forårsager ulykker. Det resulterer i, at så ”holder bilisterne i Region Syddanmark i kø”. Det sker også med lastbiler, som kun må køre 80 km/time på motorvej. Den grænse er der meget få chauffører, der overholder. Og når ulykken sker, med én eller flere lastbiler involveret, går trafikken helt i stå, og så ”holder bilisterne i Region Syddanmark for alvor i kø”. I laaang tid. For at få en mere glidende afvikling af trafikken på E20 syd om Odense foreslås hastigheden på strækningen nedsat til 80 km/time for alle køretøjer. Det vil som sidegevinst give mindre skader ved trafikuheld, mindre belastning af sygehusvæsenet, mindre støj samt mindre udslip af CO2, NOx og partikler fra såvel person- som lastbiler. Vi savner politikere, der vil forhandle sig frem til landets bedste i stedet for at klage over, at deres plan ikke blev til noget. Politikere, der tør stå frem og sige, at det ikke er en menneskeret at ”tonse” af sted med for høj hastighed og med for kort afstand til de forankørende. Og vi savner bilister, der viser mere hensyn i trafikken.

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce