Annonce
Danmark

Ud af Danmark - det sker der med dem, der ikke opnår flygtningestatus

Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård ved Ikast er Udrejsecenter for afviste asylansøgere, og og udlændinge, der er dømt til udvisning. Der lægges op til, at de kriminelle af dem fremover bo på øen Lindholm. Scanpix/Henning Bagger/scanpix/

Få her overblikket over, hvad der sker med dem, der ikke opnår flygtningestatus i Danmark:

Annonce

1. Beskyttelse

For at opnå asyl, skal man være truet og have krav på beskyttelse efter de internationale konventioner. Det kræver, at der er vægtige grunde til at tro, at der er en reel risiko for, at asylsøgeren vil blive udsat for forfølgelse og overgreb fra myndighederne eller grupper, som myndighederne ikke kan eller vil yde beskyttelse imod, hvis vedkommende vender hjem til sit eget land. I årets første 10 måneder opnåede 58 procent af ansøgerne asyl i Danmark. Resten bliver i princippet sendt ud af landet igen, men så enkelt er det ikke.

2. Frivilligt farvel

De fleste af asylansøgerne forlader frivilligt landet, når deres asylansøgning bliver afvist. I perioder er de blevet tilbudt en kontant belønning for at rejse. Der er dog en voksende gruppe, som nægter at forlade landet frivilligt, og de hører herefter under Rigspolitiet og bor på særlige centre. De kan blive pålagt "motivationsfremmende" foranstaltninger, som reelt handler om at afskære dem fra et normalt liv. De bliver typisk flyttet til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, bliver frataget deres lommepenge og mister muligheden for at deltage i skole eller praktik. De kan til gengæld blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

3. Sidste stop

Hvis afviste asylansøgere ikke samarbejder med myndighederne om at rejse hjem, flyttes de til et af de to udrejsecentre. Familier placeres i Udrejsecenter Sjælsmark ved Blovstrød på Sjælland, mens de enlige flytter ind på Kærshovedgård i nærheden af Ikast. En del af dem, der bliver siddende i centrene, kan ikke tvangshjemsendes, fordi deres hjemlande ikke vil tage imod dem. Det gælder for eksempel i Irak og Iran. Ifølge Rigspolitiet er der lige nu 1128 afviste asylansøgere i landet.

4. På en øde ø

Regeringen og DF's finanslovsudspil lægger op til at samle de mest problematiske afviste asylansøgere på et nyt udrejsecenter på øen Lindholm. Det er for eksempel dem, der har skabt problemer i lokalområdet omkring udrejsecentrene. De, der er dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven, knivloven eller loven om euforiserende stoffer. Planen er, at de anbringes på øen sammen med andre udlændinge, som er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed. Der var 31. oktober 239 indkvarterede på Udrejsecenter Kærshovedgård, heraf var de 154 afviste asylansøgere. På Sjælsmark var der 270 indkvarteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Odense

Yderligere to weekender med vejlukning - mandag begynder skinnearbejde i kryds

Annonce