Annonce
Indland

UCL: Skrev det rene vrøvl - og bestod

Fire studerende på læreruddannelsen ville teste, om det fik konsekvenser, hvis de skrev noget vrøvl i en af deres opgaver. Der skete ingenting. Tværtimod bestod opgaven.

Problemerne på de fynske lærer- og pædagoguddannelser fortsætter. Fire studerende afleverede med vilje en vrøvleopgave uden at det fik konsekvenser

Der stilles alt andet end store krav til fremtidens skolelærere.

Det kan fire lærerstuderende på University College Lillebælt (UCL) i Odense konstatere, efter de i december 2014 afleverede en skriftlig opgave smækfyldt med sludder, uden at det fik nogen form for konsekvenser.

- Vi afleverede bevidst en dårlig opgave for at teste systemet. Det er grotesk, at opgaven gik igennem, siger Zakarias Daescu, der læser til lærer på andet år, til Fyens Stiftstidende søndag.

Sammen med sine gruppefæller Lærke Bang, Peter Viuff og Katrine Rahn skulle han skrive og bestå en såkaldt modulgodkendende opgave for at komme videre i uddannelsen.

Avisen har fået en kopi af opgaven, og i et af afsnittene, der skal redegøre for gruppens arbejdsproces, skriver de studerende blandt andet, at "Lærke og Zakarias pjækkede fra noget danskundervisning, så Lærke og Zakarias kunne skrive noget af opgaven. Tirsdag fandt Katrine ud af, at vi skulle aflevere opgaven i går!! STRESS!! Men efter en kop kaffe med økologisk minimælk, tog Katrine det roligt igen".

- Det er jo de rene sludder, og det begyndte egentlig som en spøg. Men da vi havde skrevet det, besluttede vi os alligevel for at aflevere det, siger Lærke Bang.

Gruppen har efterfølgende talt med deres underviser om opgaven.

- Hun (underviseren, red.) er enig med os i, at det er en meget ringe opgave, men hun ikke kan dumpe os, fordi vi har overholdt de formelle krav, siger Lærke Bang.

Sagen er nemlig den, at så længe de studerende møder op til de timer, hvor de skal arbejde med opgaven og opfylder formkravene - blandt andet om kun at skrive 1,5 side pr. studerende - så kan de studerende i princippet skrive, hvad som helst.

- Jeg føler mig latterliggjort. Da jeg begyndte på studiet, fik vi at vide, at uddannelsen havde fået et fagligt løft, sådan at det var blevet sværere at komme igennem. Vores opgave er et tydeligt bevis på, at dette ikke helt passer. Man kan gennemføre denne her uddannelse uden at anstrenge sig. Hvordan skal jeg kunne stille krav til mine kommende elever om at arbejde hårdt, når jeg oplever, at der ikke bliver stillet krav til mig, siger Zakarias Daescu.

Sagen her kommer i kølvandet på en række artikler i avisen om pædagog- og lærerstuderende på UCL og andre professionshøjskoler, som efterlyser en langt højere kvalitet på deres uddannelser.

Skoleforsker, professor og centerleder på Aarhus Universitet, Niels Egelund, er med egne ord "dybt rystet", efter avisen har læst flere passager fra de studerendes opgave op for ham i telefonen.

- Det er jo forfærdeligt, for det viser, hvor sygt systemet er. Det er hamrende useriøst, at man kan slippe igennem med en omgang nonsens, lyder hans reaktion.

Erik Knudsen, rektor på UCL, understreger, at det, de studerende har oplevet, ikke er i orden.

- Jeg kan godt forstå, at de studerende undrer sig over, at de kan få godkendt et modul ved at aflevere en opgave med sludder-tekst i nogle af afsnittene. Det burde ikke være muligt, siger han.

Annonce
Her et eksempel på, hvad de studerende skrev i deres opgave.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce