Annonce
Indland

U-landskalender presses af legetøj- og lakridskalendere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Onsdag kommer DR og Danidas Børnenes U-landskalender 2019 til salg på et marked, som bliver større og større.

I månederne op til jul bugner forretningerne af julekalendere, som rummer alt fra slik og ost til kosmetik og legetøj.

En fast julekalender, som har stået på hylderne siden 1962, er Børnenes U-landskalender, som har til formål at samle penge til projekter for børn i udviklingslande.

Men hylderne med julekalendere bliver bredere år for år, og det presser u-landskalenderen, forklarer Thit Haldrup.

Hun er projektleder for Børnenes U-landskalender i Danmarks Radio, som sammen med Danida står bag kalenderen.

- For hvert år kan vi se, at der kommer flere og flere slags kalendere på markedet – skrabekalendere, chokoladekalendere og pakkekalendere til både børn og voksne.

- Vi kan og vil ikke proppe slik og legetøj ind bag lågerne, så man skal købe Børnenes U-landskalender, fordi der er tale om et godt formål og en stærk og vigtig tradition, som man kan give videre til børn og børnebørn, lyder det.

De seneste år har antallet af solgte eksemplarer ligget omkring 100.000. I 2008 lå tallet på det dobbelte.

Ambitionen er at fastholde det nuværende salgstal.

- Hvis vi kan det, er vi stolte og glade, for konkurrencen på markedet er så stor, men alligevel vælger mange det gode formål og traditionen til i juletiden, siger Thit Haldrup.

Det har også betydning, at den sælges tidssvarende steder, mener hun.

Kalenderen kan købes i supermarkeder, boghandlere, legetøjsbutikker og enkelte webshops som nemlig.com.

- Vi sælger dem ikke længere i bankerne, da salget primært foregår, når folk køber dagligvarer, lyder det.

Mange børn og voksne vil formentlig kunne genkende stregen i årets kalender.

Det er nemlig animator og instruktør Thorbjørn Christoffersen, som har illustreret kalenderen. Han har netop animeret Anders Matthesens succesfilm "Ternet Ninja" og illustreret børnebøgerne "Sallys far".

Kalenderen bliver lanceret ved fire arrangementer onsdag på skoler i Aalborg, Sønderborg, Svendborg og Roskilde.

Overskuddet fra årets kalender går til PlanBørnefondens arbejde med at bekæmpe børnearbejde i Bangladesh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce