Annonce
Fyn

20-året for orkanen: Gense læsernes billeder

1. Indsendt af Dorthe og Erik Demant, Strandvej 65, 5700 Svendborg.

Denne artikel var oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende 29. november 2009.

Her kan du se alle de billeder læserne på opfordring har indsendt og læse de uforkortede beretninger fra den skæbnesvangre decemberdag i 1999.

Her kan du læse om det eneste lig, der blev bjærget på Fyn under orkanen, om huset, der gik i knæ, skuret der fløj væk, så værktøjet bare stod på jorden, den firlængede gård, der pludselig blev trelænget, havet, der trak sig tilbage, så man kunne gå tørskoet til Bjørnø, 60-års festen, der nær var endt i tragedie og mange andre historier.

Fyens Stiftstidendes redaktion siger mange tak for de mange bidrag fra læserne.

Det første billeder øverst i artiklen fra Dorthe og Erik Demant, der om deres oplevelse fortæller følgende:

Vi boede på daværende tidspunkt på Tarupvej 2 i Søllinge ved Ringe. På den tidligere landbrugsejendom havde vi renoveret stuehuset, og en del af landbrugsbygningerne var renoveret og blev anvendt som produktionslokaler til varmetekniske produkter. Vi havde et par ansatte i produktionen. Sidst på eftermiddagen var Erik på vej hjem fra Odense i bil, da han påkørte et træ, der var væltet ud på vejen umiddelbart efter et sving på vejen ved Birkum. Erik lånte en anden bil af en kammerat i Birkum og kørte hjem til Tarupvej. Vi var nu hjemme begge to.

Vi kunne høre, at stormen blev kraftigere og drøftede, hvor vi skulle gøre af bilerne. Kammeratens bil blev placeret i port-gennemkørslen og firmabilen langs en af længerne. Vi opholdt os derefter i stuehuset. Stormstødene blev stadig kraftigere. Vi følte, at hele huset rystede, og det knagede fra tagkonstruktionen. Vi turde heller ikke gå på førstesalen. Vi hørte og kunne se, at tagpladerne fra bygningerne fløj rundt på gårdspladsen. Derefter begyndte hele tagkonstruktionen at svaje frem og tilbage på bygningerne, og senere faldt konstruktionen sammen og landede delvis på gårdpladsen. En meget rystende oplevelse.

Da stormen blev lidt svagere senere på aftenen ville vi ud og se hvad der var sket i produktions-lokalerne. Da vi åbnede døren, knagede det fra stadig fra loftet og vi skyndte os ind i stuehuset igen. Dagen efter fik vi det chokerende syn: Den vestvendte gavl var væltet ind over produktions-lokalerne og jernbjælkerne i loftet var knækket og loftet delvis styrtet ned i produktionen. Store dele af taget var væltet, og der var helt åbent til det fri. Solfangerne, der havde siddet på taget, fandt vi 200 meter ovre på naboens mark. Kammeratens bil var heldigvis ubeskadiget, men firmabilen var ramt af tagplader flere steder. Stuehuset havde heldigvis kun begrænsede skader i skifertaget.

Straks mandag kontaktede Erik forsikringen pr. fax. Vi havde heldigvis gode forsikringer også mod driftstab. Forsikringsselskabet Alm.Brand rykkede straks ud med taksatorer og vi fandt løsninger på flytning af virksomheden til lejede lokaler i Ringes industriområde og genopbygning af ejendommen. Efter et halvt år flyttede vi virksomheden tilbage til de genopførte bygninger. Orkanen var en chokerende oplevelse, men en stor tak til forsikringen Alm.Brand for en hurtig og effektiv sagsbehandling. Vi bor nu i Svendborg, men vi glemmer ikke den 3. december 1999.

Annonce
2. Indsendt af Helle og Søren Madsen, Benzons Allé 5, 5250 Odense SV.

Vi boede dengang på Ligustervænget 22, 5250 Odense SV. Huset havde fladt tag, og vi havde i 1998 fået lagt nyt tag med en sej gummidug. Klokken cirka 22 3. december hørte vi en meget mærkelig lyd - sammen med med alle de andre mærkelige lyde. Jeg gik ud af vores hoveddør og så, at HELE vores tag 22 x 8 m lå fra vores grund ind i naboens grund, ned gennem deres tag - helt ned i sofaen!

Naboen havde lige set Lykkehjulet i fjernsynet, var rejst sig og gået ud af stuen. Havde hun ikke det, var hun nok blevet slået ihjel. Ingen kom til skade. Vores tag blev nærmest flækket vandret - som med en kniv, og øverste del har slået ned i nabotaget som en pisk. Det må have set fantastisk ud, men ingen så det ske. Vi havde ikke hul op til himlen i vores hus - den nederste del af taget var der stadig, men det regnede ind overalt! Jo, vi husker godt 3. december 1999!

3. Indsendt af Jette Jørgensen, Langesøvej 140, 5462 Morud.

Her i Langesøskoven,hvor jeg er så heldig at bo, mærkede vi VIRKELIG orkanens voldsomme kræfter i 1999! Min mand var om eftermiddagen fredag den 3. december 1999 på vej hjem fra Jyllland og nåede over Lillebæltsbroen i sidste øjeblik, inden den blev lukket. Men da han drejede af for at komme igennem skoven til vores hus, knækkede træerne som tændstikker omkring ham, og han måtte forcere de væltede træer på gåben igennem skoven de sidste 500 m hen til vores hus med stor fare for at blive ramt. Det var i sidste øjeblik han nåede huset, for kort tid efter var alting kaos omkring os i skoven. Huset lå dog varmt og trygt og uskadt i stormen og inde var der lunt og ilden blussede i brændeovnen.

Næste dag måtte vi ud for at se hvilke fantastiske kræfter stormen havde hærget med - kræfter, som vi små mennesker intet kan stille op imod, når de rammer ned i vores egen trygge verden. Godt at vide, at der for det meste er trygt og smukt at bo "I skovens dybe stille ro".

4. Indsendt af Gerner Christensen, Elinevej 21, Rantzausminde, 5700 Svendborg.

Dagen efter stormen i 1999 - lørdag den 4. december, forsvandt en stor del af vandet fra de sydfynske farvande som en direkte følge af stormen aftenen før. Ved Rantzausminde lystbådehavn kan man på billedet se, hvordan ådejerne tørskoet kunne begive sig ud til båden for at se, om den var kommet uskadt igennem stormen.

5. Indsendt af Alex Knudsen, Jullerupvej 54, Jullerup, 5471 Søndersø.

Jeg var på det tidspunkt hyret til at hjælpe forsikringsselskabet Storm Fyn med at registrere en del skader rundt på Fyn. Jeg vedhæfter et enkelt, som er lidt sjovt, om en skade, som I selv var ude og tage et foto af og bragte det i avisen.

6. Indsendt af Erling Larsen, Sømarksvej 132, 5471 Søndersø.

Ejendommen, hvor træet har lagt sig på tværs af vejen, ligger på hjørnet af Margårdsskov og Tværskovvej. Personen er min kone Inge, og vi er blot ude og se på skaderne. Vejene var i øvrigt meget hurtigt ryddet, hvorimod der blevet arbejdet i skoven hele det følgende år inden der var ryddet. I dag er der genplantet og vi tænker ikke lægnere på ødelæggelserne.

7. Indsendt af Lene og Carsten Nielsen, Ærtebjerggårdvej 39, 5270 Odense N.

Om eftermiddagen 3 december tog min kone og datter i Rosengårdscenteret. Da blæste det ikke så meget endnu, og jeg selv sad på i et værelse og lavede noget på computeren. Omkring kl. 18 lød der gennem stormen, som nu var tiltaget til orkan, en mystisk lyd fra haven. Jeg vovede mig ud til gavlen af vores hus, og lyste ud i haven med en lygte, men kunne umiddelbart ikke se noget. Jeg skyndte mig ind igen, for det fløj med alverdens småting i luften.

Min kone og datter vendte hjem fra Rosengårdscenteret, og kunne fortælle, at det var en forfærdelig tur hjem derfra. Alt lys var gået ud i centeret og en masse træer var væltet. Dagen efter skulle vi så ud og se, om der var sket noget med vores hus. Umiddelbart ikke, men så kikkede vi ud i haven, og så at vores nylig opsatte metalredskabsskur på 10 kvadratmeter var fløjet 10-20 meter lodret op i luften, og landet på naboens tag 20 meter væk, og derefter trillet ned i deres have. Alt som var opbevaret i skuret, stod næsten på sin plads, da skuret var steget lodret til vejrs med fastgjorte fliser og det hele.

Det viste sig at skuret havde slået et stort hul i naboens tag, så det regnede i deres soveværelse. Nabomanden som havde været til julefrokost aftenen før, var svært utilfreds, da han tidligt blev jaget ud af sengen med tømmermænd, og gennet op på taget for at tætne hullet.

8. Indsendt af Ellen og Poul Engelhardt, Baldersvænget 33, Assens.

Den dag i november for 10 år siden, hvor orkanen var på sit højeste, sad vi sidst på eftermiddagen, da det var blevet helt mørkt i stuen og kunne høre, at dørene i vores drivhus klaprede. de havde revet sig løs og stod nu og slog ind mod drivhuset.

Al gadebelysning var væk, så det blev med lommelygte, vi gik ud i haven for at sikre det. Vi fandt et par rigtig store og tunge sten som kunne holdene dørene ind til alle vores ting, der var sat til vinteropbevaring, så de ikke skulle blæse væk fra huset. At vi blokerede dørene fik desværre den virkning, at der belv skabt et forkert lufttryk i drivhuset. Vi var dårlig nok kommet i sikkerhed inde i huset, før vi hørte et brag og en voldsom lyd af glas, der blev knust. Drivhuset var kollapset.

Det var et sørgeligt syn, der mødte os. Skarpe stykker af drivhusglas var fløjet langt ind på et grønt fællesareal og havde boret sig langt ned i glasset. I mange år efter er vi, når vi om foråret anlægger og tilsår vores køkkenhave, stødt på små glasstumper, metalkroge og fjedre fra drivhuset.

9. Indsendt af Thorkild Ladefoged Trunderupvej 60, Haarby. Billedet er fra Trunderupvej i Haarby.
10. Indsendt af Vagn Olesen, Askvej 37, 5250 Odense SV.

30 cm tættere ... så havde min gamle Saab ikke kørt rundt som veteranbil i Aalborg, den dag i dag. Hen under aften den 3. december 1999 så min kone pludselig vores 8 m høje serbiske gran flyve forbi vinduet. Med meget bange anelser kiggede vi ud, og så at stammen var faldet meget tæt på bagsmækken og kun havde ramt bilen med de bløde grene. Heldigvis blev det kun til nogle små ridser i lakken.

Saaben havde jeg i næsten 30 år og havde da også svært ved at skippe den, men den gamle 72'er er i gode hænder nu.

12. Indsendt af Henrik Loos Nielsen, Snave. Haarby Kirke lørdag den 4. december 1999.
13. Indsendt af Karin Dyhre, Oluf Bagers Gade 37, 5000 Odense C.

Stedet er hjørnet af Hunderupvej og Jagtvej. Jeg bor i kvarteret og oplevede ikke selv denne konkrete situation, men jeg husker, at min datter, der på det tidspunkt gik i 1.G på Skt. Knuds Gymnasium, skulle til julefrokost på gymnasiet. De skulle selv have mad med til et fælles bord. Vi var i gang med at stege frikadeller, men emhætten kunne ikke suge steg-os ud. Tværtimod blæste der nærmest luft ind i emhætten.

Efter konfereren med nogle af de andre forældre blev vi enige om, at vores unger ikke skulle til fest. Det var vist rigtig klogt. Ellers var det jo i øvrigt en stor julefrokostaften, hvor vejret kom bag på ret mange, da de skulle til at bevæge sig hjemad ud på de små nattetimer.

14. Indsendt af Jane Jensen, Kertemindevej 3, 5540 Ullerslev.

Fredag d. 3.12.1999 ved 18-tiden havde jeg lige stegt kylling, lavet ovn-pommes frites og bearnaisesauce, da strømmen gik på grund af stormen. (Underligt, man sådan kan huske, hvad vi skulle spise).

Vi satte os til bordet i stearinlysenes skær, men inden længe begyndte lyden af rutsjende tagsten at forstyrre idyllen. Vi tændte lyset i baggården og kunne se, at der blev mere og mere teglrødt på terrassen. Det var godt nok deprimerende, og i løbet af kort tid slukkede vi lyset, for vi kunne ikke holde ud at se ødelæggelserne, og vi kunne jo intet gøre. Samtidig lød et højt brag - og det viste sig senere, at et højt piletræ hos naboen var knækket over som en tændstik - heldigvis ramte det ikke noget, da det lagde sig.

Næste dag kunne vi konstatere omfanget af skaderne, og det er det, der ses af billederne: Taget, terrassen med de knuste tagsten, og et billede af garagetaget, hvor der også var strøget tagsten igennem. En måneds tid før havde vi lige fået en spritny bil, men da herren i huset egentlig skulle køre den ældste søn til fest i nabolaget senere på aftenen (det blev ikke til noget!), holdt den udenfor og fik ikke en skramme!

Vi fandt næste dag også en hel drivhusrude i et bed adskillige meter fra drivhuset, og vi snakkede om, at den jo måtte ha’ været livsfarlig, da den kom strygende gennem luften i mørket som en anden frisbee. Pyha. Egentlig ville jeg ha’ sendt nogle fotos fra mine forældres gård i Bovense på Østfyn, men billederne var for mørke og i for dårlig kvalitet til avistryk.

Der var ødelæggelserne meget store, idet murværk og gavl i et grisehus (heldigvis uden grise) blev blæst ud, da taget lettede og lagde sig til rette samme sted igen. Det var en dyr omgang for forsikringen, og det var hårdt at opleve de kræfter, der havde været på spil.

15. Indsendt af Jytte Thode, Vestergade 16, 5492 Vissenbjerg.

Husker orkanen? Ja, mon ikke. Skulle til julefrokost på Grand Hotel. En af firmaets chauffører skulle hente mig, mens han sad og ventede knustes udestuen og med et lød der et brag, da taget lettede, og jeg skreg: Ud! Vi kører nu!

Ud på natten var vi tre, som gik rundt i Odense i en time før vi fakt på en taxi. Og hjem til hvad? Forsikringen kunne ikke ringes op, var strandet efter deres julefrokost på den anden side af broen. Det regnede ned overalt, taksatoren kom først efter jul, ingen håndværkere turde binde sig til opgaven på grund af det specielle tag. Endelig kom der en hjælpende hånd, en af mine venner var ansat ved Skanska, og han sørgede for, at de kom og udførte arbejdet. De var færdige omkring april!

Mere grotesk var, at om torsdagen skulle jeg have haft nye vinduer i stue og køkken, men der var sygdom i firmaet, så de ville komme om mandagen. Mandag ... ingen tag ... ingen vinduer ... og ingen varme før april. Folk samlede bajler, spande, babybadekar og murerbaljer sammen for at hjælpe mig! Efterfølgende røg forsikringen og byggefirmaet i totterne på hinanden, så nu 10 år efter er førstesalen ikke lavet færdig. Så hvis der er nogen, der er bange, når de siger storm, så er det virkelig mig.

16. Indsendt af Birgit Hansen, Assenbøllevej 4, 5560 Aarup.

Vores store træer i et moseområde væltede, og drengene havde en bil og trailer, som blev godt ødelagt. uha, der var meget oprydningsarbejde efter denne storm.

11. Indsendt af Marianne Hildebrandt, Flædekærvej 6, Saltofte, 5610 Assens.
17. Indsendt af Charlotte Birlø, Skolevej 4, 5683 Haarby.

Mine svigerforældre sad i stuehuset og hørte pludselig noget, der mindede om skud. Det viste sig at være blikpladerne fra taget, som ramte brostenene på gårdspladsen. Halvdelen af gavl og bagvæg blæste også om. Heldigvis var dyrene blevet solgt et halvt år før, så det var kun materielle skader. De store træer på engen gik heller ikke ram forbi. Billedet af gården på Søbrovej 26 i Sarup er taget fra en kran.

18. Indsendt af Jette Banke, Næsbyvænget 10, 5270 Odense N.

Snorresvej i Højstrup dagen efter orkanen. På ejendommen e ren stor del af taget revet af.

19. Indsendt af Kjeld Dam, Kastanievej 7, Espe, 5750 Ringe.

En kiste med et lig, som fredag eftermiddag blev sat ind i kapellet ved Espe Kirke, måtte sent om aftenen bjærges ud af kapellet og over i kirkens våbenhus, efter at orkanen havde blæst store dele af kapellets gavl ned og sendt murbrokker ned over kisten. (Kjeld Dam var graver ved Espe og Vantinge Kirker i 1999, red.)

20. Indsendt af Else Hald, Fuglebakken 60, 5210 Odense NV.

Den dag havde min søn og jeg besluttet os for at køre til Flensborg på indkøbstur. Vi havde hørt vejrudsigten, men som min søn sagde, det bliver nok ikke så slemt som de siger ... lidt blæst kan vi klare. Og vi kørte klokken 8.00 og turen gik fint, og vi købte ind og nød turen.

Da vi kørte over den ny lillebæltsbro siger min søn, som kørte bilen, vi sparer vist en del benzin for vinden kommer bagfra. Vi kørte over Lillebælt kl. 14.45 og kom hjem og så i TV, at broen nu var lukket og at de ville sende hele aftenen. Så begyndte det virkelig at storme. Gadelyset gik ud, og det buldrede og bragede og først næste morgen opdagede jeg, at jeg havde en udestue fra huset overfor i min have.

Den var fløjet over hendes tag med en kraft, så hendes tag ikke var beskadiget. Det så jo lidt voldsomt ud, og Falck sagde, at jeg burde binde sløjfer på mit store moreltræ, for det havde afbødet, at havestuen ikke fløj ind i mit soveværelse. Det varede nogen dage, inden de rvar ryddet op, og der var også gået et stykke af min tagrende, men det hørte til det "små" ved stormen. Min hæk var totalt ødelagt af vægten af det bortfløjne tag, men hele dagen kom flere og hjalp mig.

21. Indsendt af Arne Sørensen, Stålbjergvej 44, 5672 Broby.

Klokken 18 forsvinder strømmen på ejendommen. Klokken cirka 19 blæser taget af kostalden, men endnu har vi det værste tilbage. Et 25 meter højt elemetræ bliver revet over nede vedroden og lander 1 meter fra stuehuset. Da var vi meget heldige, men skaderne var meget omfattende.

22. Indsendt af Susanne Hansen, Sentvedvej 41, 5871 Frørup.

Sådan så der ud hos os den 4. december 1999. Hele vores lade var blæst omkuld. Noget af taget på stalden var væltet ned lige bag Mettes hest. Flere store spær var ramt ind i stuehustaget og havde lavet hul, og Bjarnes firmabil var smadret. En uhyggelig oplevelse som vi tit snakker om.

23. Indsendt af Grete og Helge Johansen, Strandhegnet 3, Aborg, 5610 Assens.

Det var vores sommerhus, der blev totalskadet.Vi havde boet der hele sommeren og lidt til, ja, det var faktisk den første nat, vi ikke skulle være der, både fordi det blæste meget, og min mand skulle ud med drenge til indendørs fodbold om lørdagen. Det var også ideelt, da lejerne i vores andet hus var flyttet 1/12. Min mand kom dog ikke til fodbold lørdag, for vi skulle da lige ud og se til sommerhuset først. Og hvilket syn!

24. Indsendt af Mette Eis-Hansen, Henriettevej 100, 5000 Odense C.

Oceania dukker op bag det væltede juletræ på Flakhaven i Odense. Jeg tog billeder om formiddagen efter orkanaftenen, hvor jeg cyklede rundt i byen. Billederne er indscannede efter sorthvide billeder, som jeg selv har fremkaldt i et gammeldags møkekammer. Det var i ørigt føste gang, at jeg selv fremstillede billeder på denne måde.

25. Indsendt af Anders Friis Knudsen, Rugårdsvej 226 G, 5210 Odense NV.

Fredag den 3. december virkede til en begyndelse ret fredelig. Meteorologerne havde talt om orkan. Det blæste da også en smule, da jeg cyklede hjem fra kontoret inde i Skibhuskvarteret ved 15.30-tiden, men ikke noget særligt.

Klokken 16 gik det op for os, at der måske var noget i gære. Vores minidrivhus, der var fastgjort til huset, rev sig løs og væltede med et brag for aldrig igen at blive til drivhus. Der var én hel rude tilbage. Vi var samme aften inviteret på besøg hos venner på Juelsmindevej, som ved årsskiftet skulle rejse til Australien "for good".

Trods alle advarsler mente vi godt det kunne lade sig gennemføre, så vi tog af sted. Det blev en ganske speciel aften. Under middagen kunne vi høre, at stormen blev stadig kraftigere, og på TV fik vi at vide, at det var alvorligt. Efter middagen fik børnene tiden til at gå med at spille og optræde med sang, mens vi havde det ene øje på TV. Som stormen tog til blev vi noget nervøse for, hvordan vores kaniner på terrassen mon klarede sig.

Ved 21-tiden aftalte vi, at jeg - for en sikkerheds skyld - skulle køre hjem og få kaninerne indendørs. Jeg var stort set eneste bil på vejen. Grene lå på Middelfartvej. Rockwool-måtter fløj forbi langs Rismarksvej, men alt virkede fredeligt hjemme på Rugårdsvej.

Jeg fik kaninerne under tag og returnerede til vores venners adresse. Her tilbragte vi tiden, inden vi ved midnatstid mente, at nu var det vist forsvarligt at køre ud igen. Næste morgen kunne vi konstatere, at naboens 11 meter høje blågran havde lagt sig og delt vores have på tværs.

26. Indsendt af Niels Hornstrup, Faunavænget 58, Sdr. Nærå, 5792 Årslev.

Billedet er fra Tarup-Davinde-grusgravsområdet, nærmere betegnet fra Phønix-området som ligger umiddelbart syd for landsbyen Davinde. Som billedet tydeligt viser, blev den lille granplantage voldsomt raseret af orkanen 3. december 1999.

27. Indsendt af Iris Munkebjerg, Platanvej 4, 5400 Bogense.

Det buldrede og bragede som aldrig før. I stuen sad vi tre og lyttede til stormens rasen. Et drøn fik os til at fare op og løbe ud i entreen. Gennem glasruden så vi carporten løfte sig op og brage ned på taget. Som det ruskede og hamrede rundt, turde vi til sidst ikke blive stående og kikke ud, så vi vendte tilbage til stuen for at afvente stormens fladen ud. Næste morgen vovede vi os ud. Carporten var smadret og havde også lavet hul i taget. For en gangs skyld var det et "held", vi ingen bil har. En stor hængepil var væltet i haven, og den blev savet ned. Selv om roden var væltet, voksede der senere et nyt træ op fra den. Den storm glemmer vi aldrig.

28. Indsendt af Lene Ehlers, Ebeerupvej 29, 5631 Ebberup.
28.b Sådan kom huset til at se ud efter at de to rødtjørn havde lagt sig ned.

Historien begynder i 1932, da husejer og amtsvejmand Anton Sørensen og hans kone Marie byggede derres lille rødstenshus i Ebberup. Som indgang til deres lille matrikel plantede de en rødtjørn på hver side af indkørslen. Anton og Marie fik tre børn, som voksede op sammen med rødtjørnen.

Efter mange gode år i huset døde Anton Sørensen i 1956 og Marie kom på plejehjem i 1979 i Assens. I 1979 købte to unge mennesker huset, og de beundrede også de to to rødtjørne hvert forår, når de blomstrede i fuldt flor. Den unge pige, der havde købt huset, kom som ung i aktivering på det plejehjem, hvor Marie boede, og en dag så den unge pige et billede af sit hus på Maries stue, og de fik en dejlig snak om huset.

Marie var meget interesseret i at høre om de to rødtjørne, hun og hendes mand havde plantet i 1932. Som årene gik begyndte der at vokse en gren ud, hvor der var en hvid tot af blomster. Folk, der gik tur ad hovedgaden i Ebberup og forbi huset, stoppede op og kikkede forundret. Det skete hvert år, når tjørnen blomstrede. I 1999 under den voldsomme orkan måtte træerne lade livet. Den ene tjørn lagde sig med hele roden op langs indkørslen, og den anden med den hvidetot flækkede midt over og lagde sig langs fortovet. Dagen efter orkanen, hvilket var et frygteligt syn, kom en ung mand med sin motorsav og skar tjørnen i stykker. Som betaling fik han de to rødtjørn.

I 2009 sad den nu lidt ældre pige på sit arbejde og snakkede med en ny kollega og skulle forklare, hvor hun boede i Ebberup. Af gammel vane forklarede hun, at hun boede i det hus, hvor der engang havde stået to rødtjørn, hvortil den nye kollega svarede: Nå, der hvor rødtjørnen havde en hvid tot! Så rødtjørnen med den hvide gren er der ikke mere, men i folks minder er den der stadig på trods af orkanen i 1999.

29. Indsendt af Tipsmark, Korkendrupvej 20, 5540 Ullerslev.

Orkanen gjorde vores ejendom 200 kvm mindre. Vi havde i 1994 købt en gammel firlænget bindingsværksgård otte kilometer uden for Nyborg. Med tiden skulle den blive vores drømmehus. Men 3. december 1999 efter mørkets frembrud tog orkanen en bid af huset.

Længen, som gik parallelt med stuehuset, væltede som et andet korthus, al strøm forsvandt, da hovedeltavlen befandt sig her. Ledningerne blev flået over og ud af væggen. Det er en dato vi ALDRIG glemmer, og vi gyser stadig, når der varsles storm med orkanstyrke. Egentlig var vores første tanke at genopføre bygningen, men lyset som pludselig forplantede sig til stuerne, var fantastisk og vi valgte at sikre de to længer og fik bygget en halv mur.

Vores firlængede bondegård blev trelænget. Og ja, det er alligevel blevet vores drømmehus.

30. Indsendt af Inga Nielsen, Damsbovænget 21, 5230 Odense M.

Den 3. december skulle vi have været til koncert i koncerthuset, men blev hjemme på grund af voldsom storm. Senere fandt vi ud af, at koncerten var blevet aflyst. Næste formiddag ville jeg cykle en tur for at besigtige skaderne. Her opstod det første problem, da vores store hængebirk var væltet ned over hjørnet af huset og ind over garagen, så det var svært at få cyklen ud.

Min mening var at cykle gennem skoven, som jeg plejede, men det måtte jeg opgive, da det var umuligt at få cyklen igennem for væltede træer. Jeg cyklede derfor ud på Sejerskovvej, hvor der foruden væltede træer også var knækkede elmaster. Jeg fortsatte forhindringsløbet og nåede Flakhaven med de sørgelige rester af årets store juletræ.

31. Indsendt af Bent Jensen, Kirkemarken 9, Diernæs, 5600 Faaborg.

Den 4. december 1999 kørte jeg en tur til stranden. Her ses Grydestenen, som ligger på Katterød Rev cirka halvanden kilometer ude i havet mellem Bjørnø og Katterød. Sagnet fortæller: Der boede i fordums tid en kæmpe troldkvinde i skoven ved Katterød. Hun blev sur over, at klokkerne på Avernakø Kirke vækkede hende tidligt om morgenen. Hun fyldte forklædet med jord og sten og drog med kæmpeskridt tværs over havet for at bombardere kirken.

Undervejs gik der hul i forklædet og hun dryssede det hele. Til sidst smed hun stenene ... og den største af dem ligger der endnu. Normalt kan man ikke se Grydestenen og kun lidt rev. Men på grund af stormen kunne man gå helt ud til stenen. Alt vandet var blæst væk.

32. Indsendt af Erik Larsen, Hejrevænget 4, 5610 Assens.

Billedet er fra vores sommerhus på Rømø, hvor vi tog over 5. december for at få bekræftet de værste anelser. Stort set alle træer mod nord var væltet. Vejen til huset spærret og de sidste graner væltede. De var mellem 50 og 80 år gamle. Hos os væltede der i alt 92 træer, som var plantet i 1933. Vi nåede kun at skære huset fri for de store træer. De øvrige ventede til næste år.

33. Indsendt af Ulla og Preben Huusom, Skovbrynet 6, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev.

Min kone og jeg var ved Føtex Vesterbro i Odense. Det blæste meget kraftigt, og på parkeringspladsen så vi en dame, der blev blæst tværs over pladsen efter sin indkøbsvogn. Hun stoppede i skuret med vogen, og kom heldigvis ikke alvorligt til skade. Men vi havde forstået, at det var usmart at være ude, så vi fik hurtigt overstået vore indkøb og bevægede os hjemad til Nr. Lyndelse.

Da vi kom hjem, fandt vi at vor lille vej havde ændret sig noget. Tre høje søjlegraner på vores grund var blæst omkuld og havde revet et fjerde træ med sig. Stien ind til huset var spærret. Vi klatrede over træerne og kom ind i huset, og kort efter talte min kone med sin søster og fortatle, hvad der var hændt. Midt under samtalen lød der en buldren og en 30 år gammel blågran faldt ned over fronten af huset og dækkede udsynet fra det vindue, hvor min kone stod og talte i telefon. Hun blev noget forskrækket.

Heldigvis har vi et jerngitter foran huset. Det havde rettet grenene opad, da træet faldt ned over huset. Ellers var facaden blevet slået ind med deraf følgende fri adgang for vinden. Så kan jeg ikke overskue, hvad der ellers kunne være hændt. Vi har nogle handlekraftige børn og svigerbørn, så næste dag kom de med motorsave og trailere og fik fjernet alle fem træer. Et drivhus i baghaven havde mistet en del glasvinduer. De var fløjet gennem luften og havde boret sig ned i græsplænen. Godt vi ikke i mørket havde været rundt og se efter skader. Glaspladerne stod som barberblade op fra græsset, og vi kunne i mørket have skåret os forfærdeligt.

34. Indsendt af Ulf Kauserud, Eskemosegyden 28, 5600 Faaborg.

Om vi kan huske orkanen i ´99? Ja, det er der helt sikkert mange af os der kan, når vi ser tilbage i billedarkivet. Vi boede på Faaborg Havn. I 1996 havde vi lavet en træskibsplads, hvor alle, der havde lyst og tid - og havde et træskib - havde mulighed for at være med i et fællesskab, hvor man kunne trække på hinandens erfaringer. Der var tale om mennesker i eller på vej til den tredje alder.

Pladsen var godt på vej med masser af aktivitet og nye projekte. Så kom den, orkanen, og lavede den store oprydning for os. Det var planlagt, at vi skulle holde julefrokost lørdagen derefter, og den blev holdt med en ekstra "storm i et glas vand"-historier. Dette var ingen skrøne.

35. Indsendt af Hanne Rask, Agertoften 4, 5450 Otterup.

Vores datter og svigersønvar ved at bygge træhus i Køng. Man kunne hurtigt se, at underetagen ikke kunne holde til det store pres, der var på de store spær. Der blev arbejdet kraftigt på at stive huset af. Men forgæves. Hen under aften væltede underetagen på grund af decemberorkanen. Et trist syn mødte os lørdag formiddag. Det endte nu med at blive et godt hus.

37. Indsendt af: Flemming Hansen, Dyrhøjvej 14, 5230 Odense M.

Vi var nok det første sted i Odense, der blev ramt. Der lød et mægtigt brag og så blev der mørkt. Det var naboens store ædelgran, der var blæst om og havde lagt sig i vores forhave og ud på vejen, og i faldet havde den revet ledningerne ned.

Grunden til at vi tror, at det var den første skade, der var sket er, at 10 minutter efter stod pressen/lokal-tv på stedet og i vores stue for at fotografere. Det var før vi vidste hvor slemt, det blev senere.Elværket ankom næsten samtidig og vi fik besked på ikke at røre de nedfaldne ledninger.

Vores stue blev efterhånden mødested for naboer og genboer. Vi fik gang i julelysene og i aftenens løb forsvandt der også en flaske portvin, alt imedens vi sad og betragtede belysningsvæsenets folk, der baksede med at udbedre skaden. På et tidspunkt var stormen så voldsom, at elektrikerne måtte opgive at være oppe i kurven. To af de unge mennesker skulle til julefrokost, men det blev der ikke noget af.

38. Indsendt af Inger Hansen, Dyrhøjvej 14, 5230 Odense M.

Den 5. december 1999 kørte vi til vores sommerhus på Søvej ved Bro strand for at se, om orkanen havde raseret her. Der var væltet et træ ind over vores tag, dog uden at ødelægge noget. Som det fremgår af billedet, havde vi vældig god hjælp til at trække i snorene for at få det flyttet - især af Anna og Line på 4 år hjalp godt til. På Strandgårdsvej var der væltet flere store træer, så de lå med roden opad og havde dannet mægtige vandfyldte, huller i jorden.

39. Indsendt af Kurt Hansen, Assensvej 370, 5690 Tommerup.

Billederne er taget af vores autoværksted. Cirka halvdelen af taget blæste af, som det fremgår af billedet var det et stort kaos, da vi næste dag så, hvad der var sket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce