Annonce
Odense

Røver varetægtsfængslet: 43-årig stjal ure og blev jagtet i Rosengårdcentret

Foto: Michael Bager

En 43-årig dansk mand, der er godt kendt af politiet i forvejen, havde lørdag eftermiddag kort før klokken 16 held til at stjæle ure til en samlet værdi af 11.000 kroner i Rosengårdcentret. Og ret hurtigt endte tyveriet med at udvikle sig til et røveri.

Det var lykkedes manden at få åbnet en montre med ure uden for Skovgaard Guldsmed og Ure i Grøn Gade. Han havde taget en skruetrækker med, som han brugte til formålet.

Da han havde fået fat i urene, der lå i montren, flygtede han fra stedet, men da var han allerede blevet opdaget af to andre mænd i centret, og de løb efter ham.

I svingdøren for enden af Grøn Gade fik de to mænd fat i tyven, der på et tidspunkt slog en af sine forfølgere. Og på den måde blev ur-tyveriet pludselig til et røveri.

Den 43-årige, der nu var røver, fik vredet sig fri af sine forfølgere, men han blev straks efter pågrebet af to af centrets vagter, der var kommet til. Han havde også et par jakker på sig, som Fyns Politi har en mistanke om kan været stjålet, men det skal klarlægges nærmere.

- Ud over det her røveri har han en række andre forhold i bagagen, fortæller vagtchef Lars Thede.

Den 43-årige var søndag i grundlovsforhør og er blevet varetægtsfængslet frem til 17. december, oplyser Fyns Politi.

Opdateret søndag kl. 18.25

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce