Annonce
Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Foto: Hans Blossey, Imago/Ritzau Scanpix
Mere vedvarende energi og højere priser på CO2-kvoter slår nu igennem i den europæiske industrikæmpe Tyskland, hvor udledningen af CO2 er på vej ned.

På blot et enkelt år er Tysklands CO2-udledning faldet med syv procent. Det svarer til et fald på 50 millioner tons. Det skriver det tyske medie Tagesschau, på baggrund af tal fra tænketanken Agora Energiewende. Dermed har tyskerne på bare et enkelt år skåret mere af deres klimaaftryk end hele den årlige danske udledning, der ligger omkring 35 millioner tons.

Det store tyske fald skyldes, at tyskerne har brændt langt mindre kul af end året før. Både brugen af stenkul og det meget beskidte brændstof brunkul er faldet med henholdsvis 30 og 20 procent. Det er især fordi, det er blevet dyrere at bruge kullet. De sorte klumper udleder forholdsvist meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af brænde dem af, og EU's afgifter for at udlede CO2 er steget til 25 euro pr. ton. I 2019 steg kvoteprisen for første gang så meget, at røgen fra skorstenene blev dyrere for kraftværkerne end det kul, de skovler i kedlerne.

Udviklingen vækker interesse hos blandt andet den grønne tænketank Concito, der sidste år netop efterspurgte en højere kvotepris for at få Tysklands kulforbrug ned.

- Hvis afgifter på 25 euro pr. ton CO2 allerede giver en effekt i Tyskland, så viser det, at det omdiskuterede kvotesystem nu er begyndt at virke i praksis, siger Christian Peter Ibsen, der er direktør for Concito.

Men han påpeger også, at analyser viser, at kvoteprisen skal op omkring det dobbelte hvis vi for alvor skal have kul ud af Europa inden for de nærmeste år, mens prisen frem mod 2030 skal endnu højere op, hvis vi for alvor skal sigte imod parisaftalens mål. Christian Peter Ibsen peger dog også på, at CO2-prisen selv med den høje pris vil være langt lavere end den reelle klimaomkostning pr. ton.

Samtidig er det vigtigt at se på, hvad tyskerne sætter i stedet for kul. En del af faldet skyldes ifølge Agora Energiewendes analyse, at Tyskland nu bruger mere vedvarende energi, men forbruget af gas og olie er også steget.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce