Annonce
Udland

Tyskland under nazismen

1. 1933 - Hitler kommer til magten

Adolf Hitler regerede Tyskland fra 30. januar 1933 til 30 april 1945, hvor han begik selvmord i førerbunkeren under Berlin.

Præsident Paul von Hindenburg udnævner den 30. januar 1933 Adolf Hitler til rigskansler. Da von Hindenburg året efter døde, overtog Hitler også præsidentens beføjelser som "fører og rigskansler".

2. 1938 - Krystalnat og annektion

I marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig. Det skete efter en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal af østrigerne havde stemt ja til at blive en del af det tyske rige.

I oktober 1938 indtog Tysklandblev Sudeterlandet.

Senere samme år tog jødeforfølgelserne for alvor fart med den såkaldte krystalnat den 9. november. 91 jøder blev myrdet, og cirka 26.000 arresteret. Omkring 200 synagoger brændt ned.

3. 1939 - Krigen begynder

Tyske tropper invaderede uprovokeret Polen den 1. september 1939.

Den 3. september blev der erklæret krig mod Tyskland af Frankrig og Storbritannien i henhold til en aftale, der garanterede Polens sikkerhed.

4. 1940 - Krigen når til Danmark

Den 9. april 1940 angreb og besatte tyske tropper Danmark og Norge.

Også Holland og Belgien blev besat, ligesom tyske tropper overskred grænsen til Frankrig.

5. 1941 - Krigen mod Sovjet

22. juni 1941 angreb Tyskland sammen med sine allierede Sovjetunionen. Sidst på året havde de tyske tropper Moskva inden for synsvidde, men blev trængt tilbage.

6. 1943 - Begyndelsen på enden

Den 2. februar 1943 var slaget om Stalingrad slut. Feltmarskal Friedrich Paulus blev taget til fange sammen med omkring 93.000 tyske soldater.

Efter nederlaget var tyskerne på tilbagetog ved alle fronter, hvor de allierede i sensommeren 1943 gik i land i Italien og året efter kunne invadere Frankrig ved D-Day den 6. juni 1944.

7. 1945 - Mareridtet slutter

Den 8. maj 1945 kapitulerede Tyskland betingelsesløst, hele landet var besat og lå i vidt omfang i ruiner. Krigen menes at have kostet omkring 62 millioner mennesker livet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce