Annonce
Erhverv

Tyskland står med største risiko for recession i syv år

Omkring 100.000 danske job relaterer sig til eksporten til tysk økonomi, der ser vaklende ud.

For Danmarks største handelspartner, Tyskland, er risikoen for en recession større, end den har været i de seneste syv år.

Sådan lyder analysen fra det private økonomiske analyseinstitut Macroeconomic Policy Institute (IMK).

Instituttet udgiver på månedlig basis et indeks, der vurderer risikoen for en recession, der defineres som to sammenhængende kvartaler med negativ BNP-vækst.

Risikoen vurderes nu til at være 59,4 procent. I august lød vurderingen på 43 procent.

Vurderingen på 59,4 procent er den højeste siden vinteren 2012/2013.

Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer vil det kunne mærkes i Danmark, hvis den tyske økonomi glider af sporet.

- Tyskland er vores største eksportmarked, og op mod 100.000 danske job er knyttet direkte eller indirekte til eksporten til Tyskland. Det er job i fremstilling men også handel og service, siger han.

- Hvis den tyske økonomi bliver ramt af en længerevarende recession, vil det koste job og eksportvækst herhjemme. Der er grund til at se meget varsomt og bekymret på udviklingen i Tyskland.

Den tyske fremstillingsindustri, som er meget afhængig af eksport, er blevet svækket på grund af internationale handelskonflikter og usikkerhed omkring Storbritanniens udtræden af EU.

Frygten er, at recessionen i fremstillingsindustrien kan sprede sig til andre sektorer i landet.

- Håbet, at indenrigsefterspørgslen kan redde Tyskland fra en recession, svinder i stigende grad, siger Sebastian Dullien analyseinstituttet IMK.

- Udviklingen øger presset på Den Europæiske Centralbank for at løsne pengepolitikken.

Torsdag eftermiddag er alle øjne i finansverdenen rettet mod hovedkvarteret for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken ventes at offentliggøre en større økonomisk hjælpepakke, der skal give mere kunstigt åndedræt til det opsving, som har kørt i Europa efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

Men der er væsentlige usikkerheder om denne hjælpepakke.

Imens går det alt andet end fremragende i den tyske økonomi, som i andet kvartal skrumpede med 0,1 procent i forhold til første kvartal ifølge de tyske statistikmyndigheder.

Og i tredje kvartal ventes økonomien at skrumpe med 0,3 procent ifølge The Kiel Institute for World Economy.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce