Annonce
Udland

Tyskland presser på for EU-forhandlinger med to balkanlande

Annegret Hilse/Reuters
Forbundskansler Angela Merkel vil arbejde for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.

Tyskland vil presse på for at få EU til at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien ved EU's topmøde i marts.

Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som mandag holdt pressemøde i Berlin efter et møde med den albanske premierminister, Edi Rama.

- Begge lande har opnået virkelig meget. Vi vil nu arbejde for, at vi kan nå de ønskede resultater i marts, siger Merkel.

Nordmakedonerne meddelte tilbage i 2004, at de ønskede at blive medlem af EU. Året efter fik landet officielt status af kandidatland.

Nordmakedonien var under en årelang navnestrid med Grækenland forhindret i at søge optagelse i EU. Men striden blev løst, da Makedonien skiftede navn til Nordmakedonien.

Kroatien har det roterende EU-formandskab, og landets udenrigsminister, Goran Grlic Radman, har gjort det klart, at brexit og en EU-udvidelse vil være højt prioriterede områder.

- Men processen med at blive optaget i EU er ikke noget, der sker på en dag, sagde Radman tidligere på måneden.

EU-Kommissionen er tidligere nået frem til, at Nordmakedonien og Albanien er klar til optagelsesforhandlinger. Det er en proces, der kan vare i årevis.

På Vestbalkan er det kun Serbien og Montenegro, som fører forhandlinger om optagelse, mens Albanien og Nordmakedonien venter på at komme til det.

Kosovo og Bosnien halter langt bagefter nabolandene - blandt andet på grund af et stærkt kompliceret og ineffektivt politisk system, der gør det ekstremt vanskeligt at gennemføre reformer.

Kroatien og Slovenien er de eneste lande fra det tidligere Jugoslavien, som er med i EU. Slovenien blev optaget i 2004 og Kroatien i 2013.

Kroatien er det land, der senest er kommet med i EU.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce