x
Annonce
Udland

Tyskland er enig i dansk kritik af forældet kæmpebudget i EU

Johanna Geron/Reuters
Der er for lidt fokus på klima og teknologi i budgetforslag, mener finansminister Olaf Scholz.

Tyskland er ikke del af den såkaldte sparebande med Danmark, som kræver et EU-budget, der ikke overskrider 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Annonce

Men den tyske finansminister er som sin danske kollega og de øvrige sparelande - Østrig, Sverige og Holland - enig i, at der skal afsættes flere penge til "moderne politikker" og færre til "de traditionelle".

Det siger Olaf Scholz om det forslag til den næste flerårige budgetramme (MFF) for 2021-27, som EU-præsident Charles Michel præsenterede fredag 14. februar.

- Jeg mener, at det forslag, der er fremlagt, ikke i tilstrækkelig grad indeholder denne modernisering. Det er egentlig min hovedkritik, siger Scholz.

Han vil have flere penge afsat til nye teknologier og til klimaet. Det samme understreger Østrigs EU-minister, Karoline Edtstadler, som vil bruge flere penge på at sikre, at EU kan nå et mål om CO2-neutralitet i 2050.

Sparelandene og Tyskland ønsker at skære i de såkaldt "traditionelle politikker", som er landbrugsstøtte og samhørighedspolitik, hvis formål er at løfte de fattigere EU-lande.

- Det er et skridt tilbage i forhold til tidligere forslag, og det kan ikke være rigtigt, at det runde for runde bliver stadig mindre vigtigt, hvad budgettet indeholder, siger Scholz mandag i Bruxelles.

Landbrug og samhørighedspolitik udgør tilsammen to tredjedele af budgettet i det kompromis Michel har fremlagt.

Idéen om at kalde de to store poster for "traditionelle" eller "gamle" falder i dårlig jord hos Frankrig.

- Jeg afviser denne skelnen mellem moderne og traditionel. Landbrug er, mener jeg, meget moderne. Se alle de unge mennesker, som demonstrerer hver fredag for klimaet, siger EU-minister Amélie de Montchalin til Ritzau.

Hun henviser til, at EU-Kommissionen har lagt op til, at 40 procent af landbrugsstøtten skal øremærkes netop klimatiltag.

Den franske minister mener ikke, at Danmark kommer langt med at ville stille sig på bagbenene, hvis man ikke får et budget på 1,00 procent af bni, og hvis man ikke får en rabat.

- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi forholder os ansvarligt til denne opgave. Vi skal have an aftale, og det bliver et kompromis, siger Montchalin.

I øjeblikket ligger kompromisset på 1,074 procent af bni, og rabatten, som Danmark og fire andre EU-lande har, udfases over de kommende år.

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag for at forhandle om budgettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce