Annonce
Udland

Tyskland bekræfter sit første tilfælde af coronavirus

Annegret Hilse/Reuters
En mand fra Starnberg-området nær München er blevet smittet med det dødelige virus, bekræfter myndighederne.

Det første tilfælde af coronavirus er bekræftet i Tyskland.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i delstaten Bayern sent mandag aften.

Den smittede er en mand fra Starnberg-området, der ligger omkring 30 kilometer sydvest for storbyen München.

Mandens tilstand er stabil, oplyser det bayerske kontor for sundhed og fødevaresikkerhed (LGL).

- Han bliver overvåget af sundhedspersonale og er isoleret, oplyser myndighederne i en erklæring.

En talsmand for sundhedsministeriet i Bayern siger, at risikoen for infektion blandt befolkningen i den tyske delstat bliver betragtet som lav.

Vurderingen kommer fra en ekspertgruppe fra LGL og forskere fra Robert Koch Institut, der er den tyske regerings institution for sygdomskontrol og -forebyggelse.

De personer, som har været i tæt kontakt med den smittede mand, er blevet undersøgt for symptomer og orienteret om sikkerhedsforanstaltninger.

Det nye virus, der stammer fra den kinesiske by Wuhan, har hidtil dræbt 80 mennesker i Kina. Yderligere er mindst 2744 personer på tværs af landet blevet smittet.

De kinesiske myndigheder har forsøgt at begrænse smitten ved at lukke hele byer ned. Det sker midt i fejringen af det kinesiske nytår, hvor millioner af mennesker normalt rejser hjem for at besøge familie.

Myndighederne vurderer, at langt over 5000 mennesker bærer virusset.

Det reelle tal kan dog være langt højere. Det fortalte Gabriel Leung, leder af medicinfakultetet på universitetet i Hongkong, mandag.

Ifølge Gabriel Leung indikerer forskning, at der sandsynligvis er tale om omkring 44.000 smittede.

Der er også bekræftet tilfælde af det dødelige virus i Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig og Australien.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce