Annonce
Udland

Tyrkiske angreb i Syrien har kostet 109 mennesker livet

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Tyrkiet startede onsdag offensiv i Syrien. Ifølge præsident er 109 militante blevet dræbt.

109 personer er blevet dræbt, siden Tyrkiet onsdag indledte en offensiv i den nordlige del af Syrien.

Det oplyser den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Det skriver flere nyhedsbureauer - herunder Reuters og dpa.

Erdogan betegner de 109 dræbte som "terrorister".

Onsdag indledte tyrkerne en offensiv i den nordøstlige del af Syrien. Området bliver kontrolleret af den kurdiske gruppe YPG.

Kurderne har længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske regering mener modsat, at kurderne er en trussel. Gruppen bliver betragtet som en del af det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

- Vi vil udrydde, hvad der er tilbage af dem, siger Erdogan ifølge dpa.

Han tilføjer, at Islamisk Stat også vil være væk i området, når offensiven er afsluttet.

Blandt andet EU-landene, USA, Iran, Egypten og Saudi-Arabien har taget afstand til den tyrkisk offensiv.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, opfordrede onsdag Tyrkiet til at stoppe offensiven.

Erdogan afviser kritikken. Han siger, at angrebene har som formål "at udrydde terror langs den tyrkiske grænse".

Erdogan truer desuden med at åbne døren for syriske flygtninge til Europa.

Ifølge Reuters vil det ske, hvis EU-landene betegner den tyrkiske offensiv som en "besættelse".

Ifølge AFP er det betegnelsen "invasion", som Erdogans trussel går på.

- Vi vil åbne dørene og sende 3,6 millioner flygtninge jeres vej, siger han i en tale til medlemmerne af sit eget parti.

EU og Tyrkiet indgik i 2016 en aftale om flygtninge. Den skulle forhindre syriske flygtninge i at krydse den tyrkiske grænse til Europa. Som en del af aftalen har Tyrkiet fået 45 milliarder kroner fra EU.

For Tyrkiet er et af formålene med offensiven i Syrien at skabe en sikkerhedszone. Det skal give plads til, at mindst en million syriske flygtninge kan vende hjem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce