Annonce
Sport

Tyrkisk helt sender Kjærs Milan i pokalmøde mod Juventus

Daniele Mascolo/Reuters
Torino lignede en pokalsemifinalist, men Hakan Çalhanoglu hjalp Milan med mål i tillægstid og forlængelse.

Simon Kjær og Milan er klar til et brag mod Juventus i den ene semifinale af pokalturneringen Coppa Italia.

Det blev en kendsgerning tirsdag på bekostning af Torino, der havde et lokalbrag i semifinalen inden for rækkevidde indtil det sidste.

Milan vandt kvartfinalen med 4-2 efter forlænget spilletid.

På hjemmebane stillede Milan med Simon Kjær i hele kampen, som bølgede frem og tilbage. Milan førte 1-0, men lignede en taber bagud med 1-2 indtil tillægstiden.

Men Hakan Çalhanoglu blev den store helt med målet til 2-2 og endnu et til 3-2 i den forlængede spilletid. Herefter slog Zlatan Ibrahimovic sejren fast.

Milan fik en optimal start, da Giacomo Bonaventura efter 11 minutter stod perfekt placeret foran mål til at sende Ante Rebic' indlæg i mål.

Men Torinos brasilianer Bremer sørgede for at vende kampen på hovedet. Først udlignede han efter 33 minutter, da han blev spillet fri bag om Milan-forsvaret, og med 20 minutter tilbage scorede han også til 2-1.

Simon Kjær nåede ikke op til et indlæg, og bag danskeren stod Bremer klar til at heade bolden i nettet.

Milan skiftede Zlatan Ibrahimovic på banen efter 65 minutter, men Hakan Çalhanoglu blev redningsmanden.

I det 90. minut hamrede han udligningen ind fra en position lidt uden for feltet, og kort inde i anden halvleg af den forlængede spilletid, trykkede han bolden i mål til 3-2 fra kanten af feltet.

Kort efter cementerede Ibrahimovic sejren til 4-2, da han lagde bolden ind i hjørnet efter en perfekt servering.

I den anden semifinale skal Napoli møde enten Christian Eriksens Inter eller Fiorentina, der tørner sammen i den sidste kvartfinale onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce