Annonce
Udland

Tyfon rammer filippinsk fastland og medbringer voldsom regn

Stringer/Reuters
En 33-årig mand er blevet dræbt af elektrisk stød, mens han var i gang med at reparere taget på sit hus.

Med vindstød på op til 65 meter i sekunder har tyfonen Kammuri tirsdag ramt fastlandet i Filippinerne.

Tyfonen har bragt et voldsomt regnvejr med sig og allerede krævet sit første dødsoffer.

Flyvninger er blevet indstillet, og regeringskontorer og skoler i hovedstaden Manila er lukket.

Over 449 flyvninger er blevet udskudt, og i alt er omkring 100.000 passagerer blevet ramt af forsinkelser. Alle fire terminaler i Manilas internationale lufthavn er lukket indtil klokken 23.00 tirsdag lokal tid.

Samtidig advarer myndighederne om risiko for oversvømmelser, stormflod og jordskred.

I regionen Bicol har en 33-årig mand mistet livet. Han fik elektrisk stød, da han forsøgte at reparere taget på sit hus. Det oplyser en lokal embedsmand til regionens radiostation.

Forud for tyfonens ankomst har lokale myndigheder evakueret omkring 225.000 mennesker.

Kammuri, der lokalt går under navnet Tisoy, er den 20. tyfon, der rammer Filippinerne i år.

Talsmand for katastrofeberedskabet Mark Timbal siger, at grundig forberedelse er årsag til, at det indtil videre er lykkedes at minimere de menneskelige konsekvenser.

- Vi har set en voldsom forbedring i de lokale myndighedernes evne til at forberede sig på katastrofer, siger han til nyhedskanalen ANC.

- Eksempelvis er forsyninger blevet bragt ud i god tid inden stormens ankomst, tilføjer han.

Tv-billeder viser, at den lokale lufthavn i byen Legazpi er hårdt ramt. Optagelser viser omfattende strukturelle ødelæggelser og kabler, lamper og paneler, der hænger ned fra loftet over afgangshallen.

Dette års sydøstasiatiske lege bliver afholdt i Filippinerne indtil den 11. december. Som følge af uvejret har arrangørerne udskudt flere af konkurrencerne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce