Annonce
Odense

Personale måtte ty til magtanvendelse ti gange i 2018: - Ti sager er et usædvanligt højt tal

Kirsten Haaning, chef for Uddannelse i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, siger om de ti tilfælde af ikke tilladt magtanvendelse på CSV Odense sidste år: - Jeg kan ikke sige andet, end at det ikke må ske. Og derfor glæder det mig, at vi ikke har haft nogle sager fra CSV indtil nu i 2019. For det viser mig, at vi lærer af tidligere episoder. Genrefoto: Erik Refner/Scanpix
Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) måtte ti gange i 2018 ty til magtanvendelse mod nogle af eleverne - hovedparten vurderes som "ikke tilladt". Vi har lært af episoderne, siger leder.

Ti gange i 2018 måtte personalet på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Odense ty til magtanvendelse over for nogle af eleverne.

Ti sager er et usædvanligt højt tal, indrømmer Kirsten Haaning, chef for Uddannelse i Beskæftigelse- og Socialforvaltningen, Odense Kommune, men det skal ses i sammenhæng med et par usædvanlige situationer, mener hun.

CSV varetager blandt andet specialundervisning for voksne med fysiske eller psykiske handicap samt undervisningen på STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at tage en almindelig ungdomsuddannelse. Og det er områder, der kræver særlige egenskaber af personalet.

- Eleverne er opdelt efter, hvor meget de kan, og personalet bliver kompetenceudviklet i forhold til den gruppe, de arbejder med. Indimellem er der unge, der er særligt vanskelige at arbejde med, fx infantile personer med autisme eller unge med multihandicap, der ikke forstår livet omkring sig før efter noget tid. Det betyder, at vi arbejder meget med relationen, men for en ny medarbejder kan det godt være svært, forklarer Kirsten Haaning.

Annonce

Personalet har stillet krav i forbindelse med undervisningen, og det har været medvirkende til, at eleverne er blevet så udadreagerende eller selvskadende, at det har været nødvendigt at gribe ind med magt for at afværge truende skader på eleven selv og/eller på personalet.

Tvungen bleskift

En af episoderne omhandler en mand, der bruger ble. Han havde lavet i bleen, men ville ikke skiftes.

- I den situation er personalet presset, fordi man gerne vil hjælpe ham til ikke at sidde med bleen på. Men han stritter imod. De prøver at arbejde pædagogisk, fx at aflede hans opmærksomhed, men da de til sidst vælger at holde ham fast for at få skiftet bleen, er det en magtanvendelse, som bliver indberettet, siger Kirsten Haaning.

I orienteringen til politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget står der, at medarbejderne i den omtalte sag skønnede, at det ville være omsorgssvigt ikke at skifte bleen - trods modstanden.

- Ledelsesmæssigt arbejder vi med det og forsøger at trække læring ud af hver eneste sag. Altså kunne vi have gjort noget andet, og kan vi forhindre, at der sker noget lignende igen, forklarer Kirsten Haaning.

Ville ikke med taxa

Andre situationer opstod, fordi en ung mand ikke ønskede at komme hjem med den taxa, som skulle hente ham. Han nægtede ganske enkelt.

- Han holdt fast i sin kørestol, og personalet løftede ham så ind i taxaen - men det er magtanvendelse. De følte sig presset af, at taxaen ikke kunne blive holdende, og at de ikke kunne blive på skolen. Men her har vi nu lavet den forholdsregel, at man fremover skal lade taxaen køre og i stedet ringe efter en ny, når situationen er faldet til ro, siger Kirsten Haaning.

- Jeg kan ikke sige andet, end at det her ikke må ske. Og derfor glæder det mig, at vi ikke har haft nogle sager fra CSV indtil nu i 2019. For det viser mig, at det hjælper at arbejde med relationerne, og at vi lærer af tidligere episoder.

Forhindrede selvskade

Fire af de ti episoder drejer sig om såkaldt "beskyttende magtanvendelse" - med henvisning til straffelovens bekendtgørelse om nødværge - men også her er fremgangsmåden blevet vurderet til ikke at være tilladt.

I tre af tilfældene er magtanvendelsen sket i forbindelse med, at personalet har stillet krav til eleverne.

- Det har været medvirkende til, at eleverne er blevet så udadreagerende eller selvskadende, at det har været nødvendigt at gribe ind med magt for at afværge truende skader på eleven selv og/eller på personalet, hedder det i orienteringen til politikerne.

Kirsten Haaning uddyber, hvad der er sket:

- De unge går på en uddannelse, hvor der skal ske en progression i deres udvikling alt efter, hvilke mål der er stillet for dem. Her arbejder man hele tiden efter den nærmeste udviklingszone, og på den måde bliver de unge presset helt ud, hvor de kan miste overblikket. Hvis ikke relationen og kendskabet til den unge er meget stort, kan det være svært at aflæse signalerne, og så kan man reagere for sent - som det er sket her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce