Annonce
Kerteminde

Tv-fotograf fra Kerteminde er nomineret til sportjournalisternes Oscar for film om fodboldlegende

Claus Frederiksen (t.v.) sammen med fodboldspiller Morten Andersen. Foto: Claus Frederiksen
Nomineringen kan åbne døren til nye spændende jobs i udlandet, fortæller Claus Frederiksen.

Kerteminde: Tv-fotograf Claus Frederiksen blev onsdag nomineret til, hvad der populært sagt kan kaldes for sportjournalisternes Oscar, for sit arbejde på dokumentarfilmen: The gold jacket, der handler om den danske NFL-fodboldspiller Morten Andersen.

- Jeg er både sindsyg stolt og meget glad for at være indstillet, fortæller Claus Frederiksen, der godt vidste, at filmen var med i opløbet til prisen, men blev noget overrasket over at være blandt de sidste tre nominerede. Med i nomineringen følger en invitation til prisfesten i Budapest 3. februar, hvor prisen uddeles af The International Sports Press Association.

Filmen, der sidste år blev vist på blandt andet Tv2 Sport, er optaget i USA i forbindelse med, at Morten Andersen blev optaget i den amerikanske Hall of Fame for professionel fodbold i 2017.

- Det har været skidesjovt at lave sådan en film, for selvom den er optaget i USA, så er den klippet her i Kerteminde, for produceren bor i København, instruktøren bor i Århus, og Morten bor i Atlanta. Så instruktøren og produceren kom til Kerteminde, og så var Morten med på telefonen.

- Så mere udkantsdanmark er vi altså heller ikke her i Kerteminde, end at instruktøren og produceren fra de to største byer tager her til, fordi det er det nemmeste, siger Claus Frederiksen.

Annonce

Nomineringen giver nye muligheder

Claus Frederiksen har hele verden som sin arbejdsplads som tv-fotograf. Og det er ikke, fordi han mangler arbejde. Han er allerede blevet hyret til EM i fodbold til sommer, og derefter skal han til Tokyo for at dække, hvad der inklusiv både sommer- og vinterlegene bliver hans 10. OL som fotograf. Alligevel tror han, nomineringen kan åbne nye døre.

- Det er klart, der kan komme nogle arbejdsopgaver, når man lige pludselig står på den scene. Det kan være ting, der var fuldstændigt urealistiske, når man kommer fra Danmark - og ikke fordi, det skal lyde forkert - men når man har valgt at bosætte sig i Kerteminde.

- I det store udland har du nogle opgaver, der er meget store, sjove og med nogle meget voldsomme budgetter, og det er sådan noget man kan møve sig lidt ind på, hvis man er heldig, siger Claus Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce