Annonce
Danmark

TV 2's nye satsning: "Håbet" sejler uden vind

Martin Brygmann og Anine-Petrea Lindvig spiller side om side i TV 2's nye serie "Håbet", der virker både flad og gennemskuelig. Foto: Christian Geisnæs / TV 2

Skibet "Håbet" sætter sejlene 1. december i TV 2's nye, danske familieserie. Der er bare ingen vind at fange seerne med, som efterlades med en tarvelig og flad fornemmelse.

En storslået intro med billeder af verdenshavene, gullige søkort, der leder tankerne hen på skattekister under kokospalmer, og et prægtigt sejlskib får mig i filmhygge-humør, og jeg trækker uldtæppet godt rundt om mig. Det med kokospalmen er nok en tand misvisende, for musikken og billederne drager tankerne mod Norden og gamle sagaer - og det er rigtigt nok, hvad jeg får. Meget andet får jeg bare ikke.

Arh, men altså. Enten er det skuespillet, der halter gevaldigt, eller også er det måden, filmen er klippet sammen på. Der er intet naturligt flow i replik-udvesklingen med tarveligt lange pauser mellem sætningerne, og mens kameraet fanger forførende, dramatiske billeder på lang afstand, er de personnære kameraskift monotone og al for forventelige resten af tiden. Det samme er musikken. Altså forventelig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvornår jeg skal være trist til mode, og hvornår filmskaberne ønsker, at jeg skal være spændt. Dobbeltkonfekt med krymmel på.

Saga-fornemmelserne holder dog stik. Vi er i Danmark, året er 1899, og en børnehjemspige skal ud på sit livs eventyr på skibet "Håbet" for at finde sin sømands-far og forsøge at holde kontakten med sine småsøskende, der - som livet vil - bliver trukket i en anden retning. Historien er god i sin eventyrlige enkelthed, men bliver overordentligt dissekeret af ellers fin, men alt for underbyggende musik og ledende replikker og kameraføring. Det bliver faktisk så forudsigeligt, at jeg undervejs begynder at notere, hvad næste dramatiske drejning vil være, og hvilke udfordringer, der lykkes, og hvilke, der går galt. Jeg får ret. Hver. Eneste. Gang.

Annonce

"Håbet"

"Håbet" er TV 2's nye, danske familieserie, der havde premiere 1. december. Serien består af fire afsnit á 40 minutter, der bliver vist på TV 2 og TV 2 Play.Idé og manuskript: Ina Bruhn.

Instruktør: Christian E. Christiansen.

Medvirkende: Anine-Petrea Lindvig, Albert Rudbeck Lindhardt, Lars Brygmann, Jon Lange, Molly Blixt Egelind, Nikolaj Dencker Schmidt, Lars Ranthe, Bertil Smith, Ella Daisy Anthony-Collins.

Sløj introduktion

Den historiemæssige opbygning er perfekt timet, og det er ikke til seriens fordel. Første gang vores hovedperson, Marie, går ned på havnen, får hun øje på den unge, søde skibsdreng, der naturligvis skal være hendes hjælper senere - og nu laver jeg et vildt gæt: måske hendes kæreste senere? Første gang Marie kan falde over bord, sker det, og første gang hun igen kan bevise sit værd på skibet, gør hun det. Så det ... En enkelt lysstråle må nævnes: seriens yngste skuespiller, Ella Daisy Anthony-Collins, er ikke kun umådeligt sød, men også dygtig og overbevisende som Maries lillesøster, Sofie.

Jeg har en idé om, at den overordnede historie er spændende - endda ret spændende - men der er proppet for mange distraherende sidehistorier og dramatiske kneb ned over fortællingen. Der er opfundet unødvendigt mange modstandere for at understrege, hvor hårdt livet kan være. Som om det ikke var hårdt nok at være et forældreløst pubertetsbarn på et skib i bidende kulde i 1899. Det stjæler dyrebar tid, som filmskaberne kunne have brugt på at vise, hvem karaktererne er. Sådan hvem de virkelig er. For det kan jeg til gengæld ikke regne ud. Lars Brygmanns rolle som førstestyrmand Kneisvig er mig en gåde. Er han led, men inderst inde lidt kærlig? Er han rigtig ond, men har glemt, hvordan man gør? Jeg håber, der er tale om en sløj introduktion til Kneisvig og ikke om en skuespiller og instruktør, der har kludret med karakterarbejdet.

Jeg forventede et storslået eventyr om vilde og rå søfarere og fik serveret fladt skuespil og en historie uden overraskelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];