Annonce
Indland

Tusindvis af unge har et behandlingskrævende alkoholforbrug

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kun to procent af de unge med for høje alkoholforbrug modtager behandling gennem kommunen, viser rapport.

30.000 unge mellem 15 og 25 år havde i 2019 så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling.

Det viser en rapport fra Center for Rusmiddelforskning, skriver Berlingske.

Tallet svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen. Men det er "alt for stort et tal", mener Anette Søgaard Nielsen. Hun er professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet og tidligere leder af Alkoholbehandlingen i Odense Kommune.

- Der er ingen tvivl om, at et stort alkoholforbrug, når du er ung, giver en øget risiko for, at du bliver dårligere til indlæring, at du kan få problemer med din uddannelse, og at du kan få en svær afhængighed, som du ikke selv kan løse.

- Så vi skal være bekymrede, siger Anette Søgaard Nielsen til Berlingske.

I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, hvor meget de drikker, og hvor ofte de drikker. De er desuden blevet spurgt, om indtaget har konsekvenser såsom blackouts, skyldfølelse eller tilskadekomst.

Spørgsmålene stammer ifølge avisen fra Audit (The Alcohol Use Disorder Identification Test). Det er ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin et af de mest udbredte værktøjer til at identificere og vurdere alkoholproblemer.

Af rapporten fremgår det, at det er unge i alle samfundslag, som har et højt alkoholforbrug.

Det er altså både unge, der er vokset op i familier med alkoholproblemer. Men også unge fra Gentofte, som er en meget velhavende kommune, drikker "helt vildt meget", siger Mads Uffe Pedersen, forsker ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

På trods af at flere tusinde unge har brug for behandling eller rådgivning til at nedbringe deres alkoholforbrug, så er det kun to procent af dem, der modtager hjælp gennem et kommunalt tilbud, fremgår det af rapporten.

Mads Uffe Pedersen mener, det er problematisk, at der ikke er flere, der modtager behandling.

Han siger til Berlingske, at det kommer til at betyde, at de ikke lærer at få kontrol over deres alkoholforbrug.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce