Annonce
Udland

Turister flokkes til Uluru i Australien forud for klatreforbud

Greg Wood/Ritzau Scanpix
Fra oktober bliver det forbudt at bestige klippe, som det oprindelige folk i Australien betragter som hellig.

Turister i hobetal valfarter til Uluru for at bestige den kæmpemæssige klippe i det centrale Australien, inden der indføres klatreforbud.

Forbuddet træder i kraft 1. oktober efter ønske fra det oprindelige folk i området, der betragter klippen som hellig.

Men stik imod hensigten har udsigten til forbuddet skabt en skadelig tilstrømning af turister, der vil nå at bestige Uluru, før det er for sent.

Talrige billeder på sociale medier fra Uluru viser tætte rækker af turister, der valfarter mod toppen af klippen sydvest for byen Alice Springs.

Den øgede tilstrømning til den populære turistdestination, der tidligere var kendt som Ayers Rock, skaber desuden problemer for nationalparken Uluru-Kata Tjuta.

Antallet af turister, der ankommer i campingvogne, er særligt problematisk, siger direktøren for turisme i det centrale Australien, Stephen Schwer.

- Vi har så mange af denne type turister, der kommer hertil, at vi ikke har infrastruktur til at håndtere de mange kørende turister, siger han.

Hovedparten af turisterne gør som de skal og camperer på de pladser, hvor man kan booke plads på forhånd, oplyser han.

Men mange af de mindre organiserede turister opdager for sent, at pladserne er overbooket og camperer derfor ulovligt uden for pladserne.

- Folk opdager det ikke selv, men når de kører uden for vejene, så er der tale om ulovlig indtrængning på hellig land, aboriginernes land eller beskyttet land, siger Stephen Schwer.

- Folk efterlader deres skrald og tænder bål. Desværre tømmer folk også deres campingtoiletter på det, de tror er ubeboet land, men i virkeligheden er privat.

De seneste 12 måneder har flere end 395.000 turister besøgt nationalparken Uluru-Kata Tjuta, der står på Unesco's Verdensarvsliste.

Det er en stigning på 20 procent sammenlignet med de forrige år.

Omkring 13 procent af de besøgende bestiger Uluru, vurderer myndighederne.

Ifølge turistbureauerne er det oftest australske og japanske turister, der begiver sig mod klippens top.

Uluru er cirka 2,5 kilometer lang, 1,5 kilometer bred og rejser sig 335 meter over den omgivende slette.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce