Annonce
forside

Tung trafik, lugtgener og usælgelige huse bekymrer naboer til biogasanlæg på Tåsinge

Der skal være 1400 malkekøer på de mere end to hektar stalde ved Andekærgård, og nu ønsker ejeren også at opføre et biogasanlæg. Det bekymrer naboerne, der blandt andet frygter for mere tung trafik, lugtgener og at de ikke kan sælge deres huse. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Borgere og aktører på Tåsinge er bekymrede for fremtiden, viser høringssvar, som Svendborg Kommune har fået i sagen om biogasanlægget på Fyns største kvæggård på Tåsinge.

Tåsinge: Med planlagte 1400 malkekøer og mere end 2 hektar under tag er Andekærgård på Tåsinge Fyns største kvægbesætning, og ejeren Kurt Poulsen har planer om at udvide, så Andekærgård også får eget biogasanlæg.

Til det skal man bruge en lokalplan og forslaget til den har været i offentlig høring ind til søndag den 17. februar.

I alt er der kommet cirka 60 høringssvar, og gennemgående for størsteparten af dem er, at borgere og aktører i området frygter den øgede tunge trafik, som biogasanlægget vil afstedkomme i området. De frygter for trafiksikkerheden, vejenes beskaffenhed som følge af de tunge køretøjer samt øget støj fra lastbiler og traktorer.

Desuden anfører flere, at den tunge trafik risikerer at have negativ indflydelse på huse langs med vejene, der kan slå revner eller sætte sig som følge af den forbipasserende trafik, foruden at vejtræer også risikerer at vælte, fordi rødderne ødelægges af tunge lastbiler og traktorer.

Lugtgener er der også flere, der nævner som en begrundelse for, at politikerne i byrådet i Svendborg bør stoppe planerne om biogasanlægget. Og i flere høringssvar bliver det også påpeget, at værdien af ejendomme i området må ventes at falde, fordi det bliver mindre attraktivt at købe sig en ejendom tæt på et biogasanlæg, som man mener vil være til gene på flere forskellige måder.

Annonce
Der er allerede spor efter den tunge trafik på de små veje på Tåsinge. En øget trafik bekymrer flere naboer i området, men i miljømæssig forstand vil den forøgede trafik ikke spille nogen særlig rolle, og en undersøgelse viser, at den heller ikke vil slide så meget på vejene, at der skal afsættes ekstra penge til vedligehodelse. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

240 kørsler i døgnet

Fælles for stort set samtlige høringssvar er dog bekymringen for øget tung trafik, der ifølge høringssvarene risikerer at ødelægge de mange småveje på Tåsinge samt øge risikoen for trafikulykker, fordi der er ringe plads til store lastbiler og traktorer på vejene.

Trods naboernes bekymring bliver den øgede trafik omkring et eventuelt biogasanlæg ved Andekærgård i en miljøvurdering fra Svendborg Kommune betragtet som "uvæsentlig" i forhold til den trafikmængde, der allerede er i området.

Lene Lind fra kommunens miljøafdeling påpeger, at vurderingen skal ses ud fra et miljømæssigt væsentlighedsbegreb, og at det ikke er det samme, som at der ikke er en påvirkning, som har betydning for beboerne i området.

- Der kommer mere trafik, der kommer også en stigning i transporterne, men den meste trafik er der i forvejen, og i miljømæssig forstand er stigningen uvæsentlig, forklarer Lene Lind.

Trafikken omkring et fremtidigt biogasanlæg er opdelt i to typer: De daglige transporter og de sæsonbetingede transporter.

Der er i dag to daglige transporter til og fra Andekærgård, og de vil stige til seks transporter (svarende til 12 kørsler frem og tilbage) med et biogasanlæg.

De sæsonbetingede transporter udgør i dag 72 transporter (144 kørsler), og det antal vil stige til 120 transporter (240 kørsler), hvis biogasanlægget bliver bygget. Der er fire sæsonbetingede perioder i løbet af et år, og de kan vare mellem fire-fem dage og to uger, hvor der kan være kørsel døgnet rundt. Lene Lind understreger, at det kun er en af de fire sæsonkørsler, der vil ramme 120 kørsler, og at kørslerne er absolutte maksimum-tal.

Sæsontransporterne finder sted forår, sommer, sensommer og efterår i forbindelse med udbringning af gylle og afgasset gylle samt indkøring af græs, majs og lignende.

Ejeren af Andekærgård, Kurt Poulsen (th), agter at køre gyllen fra de 1400 køer til et biogasanlæg i Ringe, hvis han ikke får tilladelse til at opføre et anlæg på Tåsinge, og det vil betyde mere trafik på vejene. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Flere kørsler til Ringe-anlæg

Beregningerne skal dog ikke forstås på den måde, at der i spidsbelastningerne kommer 240 lastbiler eller traktorer forbi alle de bekymrede naboer på de små veje på Tåsinge. Transporterne kører alle ud fra Andekærgård, men de forgrener sig og kører ad forskellige veje.

Lene Lind oplyser, at det især er beboerne på selve Kragekærvej og Skovballevej, der bliver påvirket af øget trafik, mens man andre steder bliver påvirket i mindre grad.

- I forhold til de sæsonbetingede transporter, så er varigheden så kort, at stigningen i det store billede heller ikke i miljømæssig forstand bliver betragtet som væsentlig, siger Lene Lind.

I kommunens miljøvurdering er der også skitseret en model, hvor gyllen fra den store besætning på Andekærgård køres til et biogasanlæg i Ringe, og det vil faktisk give en smule mere trafik end den, der er skitseret, hvis der opføres et biogasanlæg ved Andekærgård.

Ejeren Kurt Poulsen oplyser, at han agter at køre gylle til et biogasanlæg i Ringe, hvis han ikke får tilladelse til at opføre et anlæg ved Andekærgård. Han ønsker i øjeblikket ikke at kommentere sagen yderligere, men afventer en hvidbog fra Svendborg Kommune med en sammenskrivning af de mange høringssvar.

Ingen ekstra vejpenge

Svendborg Kommune har også vurderet, hvad det vil betyde for vejene på Tåsinge, hvis der gives tilladelse til at opføre et biogasanlæg, og konklusionen er, at det ikke får nogen reel betydning.

I en statusrapport konkluderer kommunens trafikafdeling, at vejnettet godt kan klare den planlagte tilvækst af tung trafik indenfor den almindelige vedligeholdelse. Sagt med andre ord: Der skal ikke sættes en eneste ekstra krone af til vedligeholdelse og udbedring af veje, hvis der gives tilladelse til at opføre biogasanlægget.

Penge skal der dog bruges i området, for rapporten afslører også et efterslæb af vedligeholdelsen af rabatterne i området og et behov for større reparationer indenfor en kort årrække. Et tilsyn i januar har vist, at der er behov for forstærkning af rabatterne langs 3,1 kilometer veje i området - først og fremmest på Bjerrebyvej og Søren Lolks Vej.

Det er det radikale byrådsmedlem Steen Tinning, der har bedt om et svar på, hvad det vil koste i ekstra vejvedligeholdelse, hvis der gives tilladelse til at opføre et biogasanlæg på Kragekærvej.

Der er lagt op til, at byrådet skal træffe beslutning i sagen den 26. marts.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce