Annonce
Udland

Tunesiens jernhårde ekspræsident Ben Ali er død

Handout/Reuters
Zine al-Abidine Ben Ali, der regerede Tunesien med hård hånd i over 23 år, er død i Saudi-Arabien - 83 år.

Tunesiens tidligere præsident Zine El Abidine Ben Ali, der sad på magten i det nordafrikanske land i over 23 år, er død i Saudi-Arabien.

Det bekræfter Mounir Ben Salha, der er advokat for ekslederens familie.

- Ben Ali er lige død i Saudi-Arabien, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Også det tunesiske udenrigsministerium bekræfter den tidligere leders død. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ben Ali regerede Tunesien med hård hånd fra 1987 og frem til 2011. Her blev han efter mere end 23 på posten væltet som følge af folkelig opstand.

Han måtte flygte fra sit folk og sit land og søgte asyl i Frankrig.

De franske myndigheder afviste ham dog. I stedet fik han adgang til Saudi-Arabien, hvor han var i eksil frem til sin død.

Ben Ali fik oprindeligt en militæruddannelse i Frankrig.

Senere vendte han hjem til Tunesien. Her nåede han at blive både sikkerhedschef for landets militær, indenrigsminister og premierminister under Habib Bourguiba, landets første præsident.

Ben Ali strøg selv til tops og blev landets anden præsident, da han kuppede forgængeren Bourguiba i 1987.

Forinden havde han fået flere læger til at skrive under på, at den 84-årige Bourguiba var senil og ikke længere i stand til at lede landet.

I løbet af sine mange år som Tunesiens præsident blev Ben Ali især kendt for at være en særdeles autoritær leder, som ikke tillod meget plads til eventuelle rivaler eller politisk opposition.

Først i 1999 gav han lov til et officielt præsidentvalg, hvor han lod modkandidater stille op. Men det såkaldte demokratiske valg blev samtidig betvivlet og kritiseret af internationale observatører.

Ben Ali trumfede al modstand og tog sejren med 99,6 procent af stemmerne.

Samme mønster og næsten lige suveræn en valgsejr fik den enerådige præsident i 2004, og de kritiske røster begyndte så småt at brede sig blandt forskellige politiske og religiøse grupperinger i landet.

De mente, at det var tid til nye ledere og ny politik.

Kulminationen blev "Jasminrevolutionen" i slutningen af 2010, som resulterede i optøjer og flere dræbte landet over.

Oprøret betød samtidig et farvel til Ben Ali som Tunesiens præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce