Annonce
Udland

Trump ville virkelig gerne have mødt Greta Thunberg

Jonathan Ernst/Reuters

Trump: Aktivister har bragt global opvarmning op på et urealistisk niveau, så folk ikke kan leve deres liv.

Præsident Donald Trump siger, at han virkelig gerne ville have truffet den svenske klimaaktivist Greta Thunberg i Davos. Men han understreger, at han ikke ville have haft fokus på hendes vrede mod USA.

- Jeg ville virkelig gerne have mødt hende. Men USA er ikke den rigtige adressat for hendes frustration over, at der ikke gøres noget for klimaet.

- Det er andre lande end USA, som er de værste forurenere, siger Trump, som talte til journalister om Thunberg ved et pressemøde kort før han onsdag fløj tilbage til Washington fra den schweiziske alpeby, hvor topledere fra hele verden de seneste dage er stimlet sammen for at deltage i det årlige stormøde.

– Greta burde rette opmærksomheden mod de steder, siger Trump videre.

Han spurgte de forsamlede journalister om, hvor gammel Thunberg er, han påpegede, at hun havde slået ham med hensyn til at komme på forsiden af nyhedsmagasinet Time.

I 2019 kårede det amerikanske nyhedsmagasin den 17 år gamle klimaaktivist Årets Person. Hun deltager i det økonomiske topmøde i Davos for anden gang.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Trump mener, at den globale opvarmning er "klimabluf" svarer den amerikanske præsident:

- Visse aspekter af det er. Miljøaktivister har bragt global opvarmning op på et niveau, hvor det er urealistisk, så folk ikke kan leve deres liv.

Trump sagde videre, at rigsretssagen mod ham i Washington er gedigen bluf.

- Det er så skadeligt for vort land, sagde han.

- Jeg ville gerne møde op ved rigsretssagen og sidde på første række og iagttage deres korrupte ansigter, sagde han om Demokraterne, der fører sagen mod ham.

Inden han fløj tilbage til Washington sagde Trump, at han havde haft "to fænomenale dag" i Davos.

/ritzau/Reuters


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce