Annonce
Udland

Trump vil offentliggøre udskrift af tidligere Ukraine-samtale

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Donald Trump talte tilbage i april i telefon med Ukraines præsident, der netop var blevet valgt.

USA's præsident, Donald Trump, er klar til inden længe at offentliggøre en udskrift af en samtale fra april med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij

Det siger han lørdag kort før afgang fra Washington D.C. til Alabama.

Telefonsamtalen fandt sted, umiddelbart efter at den 41-årige tidligere komiker Zelenskij var blevet valgt som ny ukrainsk præsident.

- Der kommer en ny udskrift, som er rigtig vigtig. Jeg giver jer en anden udskrift, fordi jeg har haft to samtaler med Ukraines præsident, siger Trump.

Han oplyser, at udskriften muligvis offentliggøres tirsdag.

En anden telefonsamtale med Zelenskij fra juli i år spiller en central rolle i en mulig rigsretssag mod Trump.

Her er Trump anklaget for at have forsøgt at presse Zelenskij til at igangsætte en undersøgelse af mulig korruption i forbindelse med tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søns forretningsaktiviteter i Ukraine.

Joe Biden forsøger i øjeblikket at blive demokraternes kandidat til at udfordre Trump i præsidentvalget næste år.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus ventes i næste uge at indlede offentlige høringer i forbindelse med en eventuel rigsretssag mod Trump.

Det oplyste udvalgsformand Adam Schiff ifølge CNN tidligere på ugen.

Ifølge Adam Schiff er der planlagt tre høringer i næste uge. Onsdag skal diplomaten Bill Taylor afhøres i udvalget. Det samme skal George Kent, der er embedsmand i udenrigsministeriet.

Fredag er der planlagt en høring med USA's tidligere ambassadør i Ukraine Marie Yovanovitch. Hun betegnes som en central skikkelse i efterforskningen, der kan ende med en rigsretssag mod Donald Trump.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce