Annonce
Danmark

Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

Tasos Katopodis/Reuters
Amerikansk kritik af Danmarks forsvarsbudget er langt fra ny, forklarer forsker.

Det er næppe tilfældigt, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få sin ordkrig med Danmark til at handle om Danmarks forsvarsudgifter, vurderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.

Efter flere udfald mod statsminister Mette Frederiksens (S) respons på tanker om en amerikansk overtagelse af Grønland, kom USA's præsident, Donald Trump, onsdag med et angreb på det danske forsvarsbudget.

Dels er diskussionen, om hvorvidt europæiske lande som Danmark bruger nok penge på forsvar, en af alliancens ældste. Dels er det et område, hvor Trump kan pege på en politisk aftale, som Danmark umiddelbart ikke ser ud til at overholde.

- Siden 1949, hvor Nato opstod, har der været et amerikansk pres på europæerne for at få dem til at spytte nogle flere penge i kassen, siger han.

- I 2014 lykkedes det Obama at få de europæiske ledere til at skrive under på en politisk erklæring, hvor de siger, at de vil arbejde hen imod at bruge to procent af deres bnp på forsvarsudgifter i 2024.

- Det er der en lang række lande, der har værget sig lidt ved. Heriblandt Danmark. De nuværende danske planer indikerer, at det danske forsvarsbudget nok ikke vil være meget højere end 1,3 procent.

- Så Donald Trump har en pointe i, at Danmark ikke ser ud til at være i stand til at leve op til den politiske aftale, som stammer fra 2014.

Blandt andet tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet på Twitter anført, at Danmark har bidraget på mange andre måder. Han henviser blandt andet til, at danske soldater deltog i Afghanistan-krigen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er et andet argument ofte, at bnp-målet ikke har nogen forbindelse til alliancens militære behov eller trusler.

- Der er ikke nogen militær planlægningsproces bag det her tal. Det er et politisk tal, som er skabt for at lave et mål, som man relativt nemt kunne holde de europæiske Nato-allierede op på, siger han.

- Og så udskamme dem, som Donald Trump gør her, hvis de ikke gør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Bevæbnede mænd stak ild på Odenses folkeregister

1994 Med et splinternyt skitseprojekt til en uddannelsesby i hjertet af Odense melder den fordums store industrivirksomhed Thrige-Titan sig nu på banen med ledige ejendomme og arealer til uddannelsesformål. Thrige har fået arkitektfirmaet Stærmose og Isager til at ”forvandle” det henslumrende industriområde – der ligger blot et par minutters gang fra banegård og busterminal – til Odenses uddannelsesmæssige svar på latinerkvarteret i Paris. Arkitekternes forslag omfatter hele Thrige-firkanten ved Tolderlundsvej og Skibhusvej. Gamle kontor- og industribygninger er forvandlet til skoler og kollegieværelser. Mellem bygningerne er der anlagt grønne områder, flisebelagte ”filosofgange” og et stort, nyt auditorium. 1969 Boligstandarden på Fyn er – trods de senere års omfattende nybyggeri – ringere end i det øvrige land. 8351 fynske lejligheder er uden vand i køkkenet, 20.975 lejligheder har ikke WC, 48.104 lejligheder er uden centralvarme og 52.962 lejligheder er ikke udstyret med bad. Tallene er hentet fra en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog i 1965 og som netop er offentliggjort. Der er selvfølgelig bygget en del nye boliger siden 1965 men ikke nok til at ændre resultaterne i væsentlig grad. Under halvdelen af de 37.760 lejligheder i de fynske landdistrikter er forsynet med bad, halvdelen har centralvarme og lidt mere end halvdelen har WC. I knap en femtedel af lejlighederne måtte beboerne hente vand i gården. 1944 I går lidt før kl. 14, mens det meste af personalet holdt frokostpause, bankede det kraftigt på døren til Odense Folkeregister. Da en ung dame lukkede op, stod der tre revolverbevæbnede mænd uden for døren og kommanderede hende og en anden dame på kontoret til at række hænderne i vejret. Derefter spurgte de, hvor folkeregistrets kartotek over byens borgere var, og de fik anvist de store stålskabe, der indeholdt de mange tusinde kort. Mens den ene af mændene holdt damerne op, hældte de to andre kortene ud på gulvet i en stor bunke og overhældte dem med brandbare væsker. De satte derefter ild til kortene og forlod kontoret med de to damer, mens ilden blussede op og sendte røg ud over Flakhaven.

Annonce