Annonce
Udland

Trump overvejer at vidne ved rigsretshøringer

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Præsidenten "kan lide tanken om" at afgive forklaring om en omstridt telefonsamtale med Ukraines præsident.

USA's præsident, Donald Trump, vil "kraftigt overveje" at afgive forklaring i rigsretsundersøgelsen mod ham.

Det skriver han mandag på Twitter.

- Selv om jeg ikke har gjort noget galt og ikke kan lide at give troværdighed til dette bedrag af en uretfærdig rettergang, kan jeg lide tanken om det og vil, for at få Kongressen til at fokusere igen, kraftigt overveje det, skriver Trump.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der står for undersøgelsen, har foreløbig ikke officielt indkaldt præsidenten i vidneskranken.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, opfordrede i tv-programmet "Face The Nation" søndag Trump til at "stille op over for udvalget og tale al den sandhed, han vil".

Det Hvide Hus har beordret højtstående rådgivere til ikke at afgive forklaring over for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, som leder høringerne, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kernen i rigsretshøringerne er, om Trump misbrugte sin magt og begik en alvorlig forbrydelse, da han i sommer ringede til sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskij, og bad ham undersøge demokraten Joe Bidens søn.

Det skete samtidig med, at Det Hvide Hus tilbageholdt militær bistand til Ukraine for omkring 400 millioner dollar.

Målet med høringerne er at kaste lys over Trumps kommunikation med Ukraine og undersøge, om han har misbrugt sin magt for egen politisk vinding.

Trump har gentagne gange betegnet rigsretsprocessen som en "heksejagt" og mener, at Kongressen burde koncentrere sig om vigtigere spørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce