Annonce
Udland

Trump kalder fransk kritik modbydelig: Jeg er fan af Nato

Kevin Lamarque/Reuters
Frankrigs præsident har omtalt Nato som "hjernedød", og det vil Donald Trump ikke lade gå ubemærket hen.

Den amerikanske præsident er landet i London, hvor der tirsdag og onsdag holdes topmøde i Nato. Og han langer straks ud efter Frankrig, som den seneste måned har indtaget rollen som alliancens sorte får.

For det første er det ifølge Donald Trump "meget modbydeligt", når den franske præsident, Emmanuel Macron, omtaler Nato som "hjernedød", fordi Nato ifølge ham mangler strategisk styring.

Donald Trump, som ofte er den mest højtråbende kritiker, favner og taler venligt om flere af de problemlande, som han tidligere har raset over.

- Jeg er blevet større fan af Nato, fordi alliancen er så fleksibel, siger han på et pressemøde sammen med alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Nato er ikke ved at gå i opløsning, mener USA's præsident. Men Frankrig kan være på vej ud igen, vurderer han.

- Jeg ser ham bryde ud. Og han har brug for beskyttelse mere end nogen anden, og jeg ser ham bryde ud, siger Trump om Macron.

Frankrig har tidligere meldt sig ud af alliancens kollektive forsvar. Det skete i 1960'erne, og landet vendte først tilbage i 2009.

Forsvarsalliancen fyldte 70 år i april, og mødet i London holdes i den anledning.

Det er imidlertid ikke kun Frankrig, som har skabt uro i Nato den seneste tid.

Tyrkiet har forårsaget intern ballade blandt de 29 lande med købet af russiske forsvarssystemer og ved - til mange europæiske Nato-landes frustration - at angribe kurdere i det nordlige Syrien i efteråret.

Men Trump forsvarer Tyrkiet, selv om amerikanerne har afskåret Tyrkiet fra sit program med F-35-kampfly af sikkerhedsårsager på grund af indkøbet af russiske våben.

- Jeg kan lide Tyrkiet, og jeg kommer godt ud af det med præsidenten (Recep Tayyip Erdogan). Tyrkiet er et godt medlem af Nato, siger Trump.

Den amerikanske præsident mener, at forsvarsalliancen er stærk, og han fremhæver Jens Stoltenberg som en god leder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce