Annonce
Udland

Trump vil mægle mellem Tyrkiet og de kurdiske styrker i Syrien

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Donald Trump har bedt diplomater om at mægle mellem parterne i et forsøg på at få en våbenhvile på plads.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varsler, at han muligvis vil gøre "noget stort" i forhold til sanktioner og Tyrkiet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger præsidenten torsdag, at USA overvejer at tage meget kraftige skridt mod Tyrkiet, der onsdag gik militært ind i det nordøstlige Syrien.

Kort forinden skrev Trump på Twitter, at han vurderer, at USA har en af tre muligheder efter Tyrkiets militærinvasion i Syrien.

- Vi besejrede 100 procent af Isis-kalifatet og har ikke længere tropper i det område i Syrien, der er under angreb af Tyrkiet. Vi udførte vores job perfekt. Nu angriber Tyrkiet kurderne. De har kæmpet mod hinanden i 200 år, skriver præsidenten, som bruger en forkortelse for Islamisk Stat.

Herefter nævner han tre muligheder:

- Vi har en af tre muligheder: Sende tusindvis af tropper ind og vinde militært, ramme Tyrkiet virkelig hårdt økonomisk og med sanktioner eller mægle mellem Tyrkiet og kurderne om en aftale.

I kølvandet på præsidentens tweet oplyser en amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump har bedt amerikanske diplomater om at mægle mellem Tyrkiet og de kurdiske styrker i Syrien i et forsøg på at få en våbenhvile på plads.

- Vi har fået til opgave af præsidenten at se på, om der kan finde fælles fodslag mellem de to sider, og om vi kan finde vej til en våbenhvile, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym.

Tyrkiets hær krydsede onsdag grænsen til Syrien og trængte ind i det nordøstlige Syrien.

Den amerikanske præsident har tidligere taget afstand fra Tyrkiets invasion.

- USA bakker ikke op om dette angreb og har gjort det klart over for Tyrkiet, at denne operation er en dårlig idé, udtalte Trump onsdag.

Præsidenten var ellers med til at bane vejen for angrebet ved at fjerne amerikanske tropper fra området først på ugen.

Onsdag ramte tyrkerne 181 mål hos de kurdiskledede SDF-styrker, Syrian Democratic Forces. Specifikt drejer det sig om våbenlagre, tunneler og militærbaser, skriver Reuters.

SDF har hidtil nydt opbakning fra Vesten, men Tyrkiet betegner dem som terrorister, der står i ledtog med separatistpartiet PKK.

109 mennesker har mistet livet, sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, torsdag. Han betegnede de døde som terrorister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce